Om dette arrangement

Tid
16:00 - 20:00
Pris
0-125
Bibliotek
Sted
Østsalen
Målgruppe
For børn
Børn & forældre

Den Lille Kulturnat: Kom til fest i hønsegården

15.03.24
Kom og oplev magien fra Marianne Iben Hansens elskede billedbog, "Lille Frøken Pingelpot", som vi bringer til live med en overflod af fjollede ordspil, kaglende aktiviteter og hønse-humor.

Har du pip i låget? Er du en ene hane i kurven? Eller er du typen, der går til ro med hønsene? Uanset om du og dit barn er de modige haner, de nysgerrige kyllinger eller måske mest føler jer som den grimme ælling i hønsegården – så er der ingen grund til at vande høns! Kom med til fest og vær med til at fejre litteraturen, fantasien og mangfoldigheden.

Program:

  • Leg i en "helt almindelig hønsegård" fra Herning, hvor lille Frøken Pingelpot bor. Hun er ikke som de andre kyllinger i hønsegården. Hun siger ikke pip, pip, men Um Chilligum. Er de sære ord, hun siger poesi eller vrøvl? Og hvad er forskellen på mærkværdig og speciel?
  • Oplev den sjove klovneforestillingen "Chicks!" om to burhøns, der oplever friheden for første gang.
  • Pynt jer med lånte fjer i en krea-workshop.
  • Få gang i hønsefødder og gulerødder med æggevæddeløb og hønsekast
  • Ryst gumpen og fjerene til Papa Kotjis fængende musik.
  • Besøg vores Um Chilligum-bar og smag lækker saft og lune popcorn.

Det bliver helt pip-gok og hvis du ikke er vild med kylling, behøver du jo ikke være næbet!

Arrangementet er for familier med børn i alderen 2-12 år. 

Kulturpasset til Den Lille Kulturnat kan kun købes digitalt og koster 125 kr. for personer over 12 år. Ved køb at et Kulturpas er det gratis at medbringe to børn under 12 år. Dit Kulturpas fungerer også som billet til fri offentlig transport med bus, tog og metro i Hovedstadsområdet (zone 1-99) mellem kl. 15.00 og 21.00. Kulturpasset købes her.

På Den Lille Kulturnat er vi gået sammen med flere andre kulturinstitutioner på Frederiksberg om at skabe en fælles oplevelse. Besøg flere aktiviteter, saml stempler og få en præmie. 

Hele programmet for Den Lille Kulturnat offentliggøres den 1. marts 2024 her, hvor du kan læse om alle de spændende arrangementer, som kulturpasset til Den Lille Kulturnat giver adgang til.