Fotograf: Sigrid Nygaard

Om dette arrangement

Tid
12:00 - 13:00
Pris
Fri entré
Bibliotek
Sted
Østsalen
Målgruppe
For voksne
Arrangør
Børn & forældre

Kunst på Barsel: Mød Nanna Storr-Hansen

05.10.23
Kunst på Barsel er et nyt forældrefælleskab med kunsten i centrum og baby på armen. Kom og oplev fællesskabet i mødet med forfatter Nanna Storr-Hansen.

3 torsdage om måneden udbyder Kunst på Barsel en skræddersyet oplevelse til forældre og deres små. Vi mødes på en udstilling, et bibliotek eller hjemme i en kunstners værksted og hører mere om kunsten vi oplever, mens babyerne sover, spiser og leger.

Kunst på Barsel har til formål at skabe meningsfuldt samvær i et trygt rum og give nybagte forældre de bedst mulige forudsætninger for at kunne inddrage deres børn i kulturelle sammenhænge senere i livet.

5. oktober
Mødested: Frederiksberg Hovedbibliotek (i babyområdet i børnebiblioteket)
Tid: Kl. 12.00

Forfattermøde med Nanna Storr-Hansen

Fra penge og produktion til omsorg og reproduktion; vinder af Informations litteraturpris Montanaprisen viser os igennem poesien hvordan den økologiske krise går hånd i hånd med samfundets omsorgskrise, og forener således klimakamp, klassekamp og kvindekamp.

I sin anmelderroste digtsamling ‘Bøgetid’ forbinder forfatteren moderskabet og landskabet, urtiden, mosen og bøgen. Vi mødes på Frederiksberg bibliotek til oplæsning og hvis vi er heldige fortæller hun lidt om hvordan det har været at flytte ud af byen, bosætte sig i en skov og hjemmepasse sine børn i en familie hvor begge forældre lever af at digte.

For at deltage skal du blot skrive en mail til malousolfjeld@msn.com med tlf.nr. og alder på dit barn.

Læs mere om Kunst på Barsel her: https://kunstpaabarsel.com/

Kunst på Barsel er stiftet af Malou Solfjeld og støttet af Statens Kunstfond og Frederiksbergfonden