Om dette arrangement
Sommerbogen 2023
Sommerbogen er for alle mellem 6 og 15 år. Du skal bare læse og anmelde mindst 3 bøger i løbet af din sommerferie, løse 10 sjove læseudfordringer og aflevere et udfyldt udfordringsark på børnebiblioteket senest den 19. august.
Husk at aflevere arket i de tidsrum, hvor der er bemanding i børnebiblioteket. Alle hverdage kl. 9.30-12.30 og 14.30-17.30 og om lørdagen kl. 10-14.
Når du afleverer dit ark, får du en boggave fra biblioteket, og du er også med i lodtrækningen om at vinde fem minutter til at tømme en boghandel.
Hvis du er i tvivl om, hvilke bøger du skal læse, så kan du blive inspireret i børnebibliotekets Sommerbogsudstilling, hvor der ligger bunkevis af de bedste og mest spændende, aktuelle bøger. Der er noget for enhver smag.
Hent et udfordringsark på biblioteket eller print dit udfordringsark her: udfordringsark.pdf