DigiDays: Kod din julekop (11 til 15 år)
DigiDays: Kod din julekop (11 til 15 år)

Om dette arrangement

Tid
16:00 - 18:30
Pris
Fri entré
Bibliotek
Sted
Østsalen / Børnebiblioteket
Målgruppe
For børn

DigiDays: Kod din julekop (11 til 15 år)

14.12.23
Lær at skrive simpel computerkode, som automatisk genererer grafik og tekst til udsmykning af din helt personlige julekop.

Når du er tilfreds med din grafik printer vi den ud og overfører den til en julekaffekop, som du får med hjem. Du kan bruge koppen selv eller give den som en flot hjemmeprogrammeret julegave. 

 

Vi bruger programmeringsværktøjet “P5.js”, som er skabt til at lave grafik med computerkode. Du kan få mere information om p5.js her: https://p5js.org/ 

Workshopppen er for unge mellem 11 og 15 år. Du behøver ikke at have erfaring med programmering, men det er en fordel, hvis du er en habil computerbruger. 

Der er fri entré, men arrangementet kræver tilmelding. Hvis der ikke er flere billetter tilbage, så skriv dig på ventelisten. Vi får ofte afbud, så der er en god chance for at komme med alligevel.

---

Dette arrangement er en del af DigiDays 2023, der afholdes af Coding Pirates Frederiksberg og Biblioteket Frederiksberg i efteråret 2023.

DigiDays er en festival med lærerige tech-aktiviteter for børn, unge og voksne. Du kan opleve og prøve ny teknologi, deltage i en række forskellige workshops og høre inspirerende foredrag. 

Vi tilføjer løbende nye arrangementer til programmet, som du kan se her: https://fkb.dk/digidays2023

Du kan holde dig opdateret om DigiDays og beslægtede aktiviteter på Biblioteket Frederiksberg gennem vores ”Learning Lab” Facebook-gruppe eller ved at skrive dig op til vores email-nyhedsbrev.

Hvis du har spørgsmål om DigiDays, så skriv til ermy01@frederiksberg.dk

DigiDays er muliggjort med støtte fra Frederiksberg Fonden og Dansk Ungdoms Fællesråd.