Grønne Dage på børnebiblioteket

plakat med t-shirt, cykel, bregneblad og kålhoved
Kom til bæredygtighedsfestival for børn på Biblioteket med teater, musik og fortælling om naturen og dig.
Date
Tid
10:30 - 14:00
Sted
Østsalen, Hovedbiblioteket
I samarbejde med
  • Frederiksberg Kommune
  • Musikhøjskolen - Frederiksberg Musik- og Kulturskole
Adresse

Falkoner Plads 3
2000 Frederiksberg
Danmark

Denne lørdag overtager Frederiksbergs bæredygtigheds festival, Grønne dage, børnebiblioteket. Der vil være eventyrligt børneteater om svampefolkets hemmelige verden. Der vil være sjove historier fra skraldespanden, samt gode tips til hvordan man kan blive bedre til at genbruge leveret af Genbrugsguiderne, og til sidst vil Frederiksberg musikhøjskoles blæserensemble og rytmiklærer Lotte Tænner opføre Peter og Ulven af Prokofiev. Efterfølgende kan alle nysgerrige og musikglade børn få lov til at komme op og prøve instrumenterne.  

Gennem det meste af dagen kan du også lave dit eget kastanjedyr ved vores kreabord.

Peter og Ulven opføres klokke 12 på Platformen i Børnebiblioteket.
Grafik: Musikhøjskolen
Plakat med en troldmand og neonlysende svampe.
Grafik: Teater ELIKSIR

Program:

11.00-14.00    lav dit eget kastanjedyr ved vores kreabord (4-10 år)

10.30 -11.00: Teaterforestilling om svampefolkets hemmelige verden ved Teater Eliksir. (4-7 år)

11.30 – 12.00: Historier fra skraldespanden – Fantasifulde fortællinger om Genbrug (6-10 år)

12.00 – 12.30:  Peter og Ulven opført af Frederiksberg Musikhøjskole (alle aldre).

Dette arrangement er kun et ud af mange spændende arrangementer i forbindelse med Grønne dage. Klik her for at se det fulde program. Årets program til Grønne dage 2025

Om Grønne Dage på Frederiksberg

Grønne Dage på Frederiksberg er en festival, der inspirerer til en bæredygtig fremtid gennem tankevækkende events, oplæg og workshops. Fra d. 1.-7. september vil begivenheder spire op i hele byen som små frø, der vokser til meningsfulde samtaler – og måske skaber grobund for nye handlemønstre i hverdagen. Lokale ildsjæle, organisationer og nyskabende iværksættere vil under Grønne dage dele deres passion og tanker om, hvordan vi sammen kan leve en mere bæredygtig hverdag.

Programmet spænder bredt – fra byvandringer, naturformidling og oplæg om grøn innovation til kreative workshops, teater for børn og fællesspisning. Du kan lære at fermentere, reparere dit tøj, bygge insekthoteller, spille verdensmålsbingo eller tage på sanselige ture i byens grønne rum. Arrangementerne henvender sig til både børn og voksne og inviterer til refleksion, fællesskab og konkrete handlinger for en grønnere fremtid.

Gå på opdagelse i årets program her (baeredygtig.frederiksberg.dk): Årets program til Grønne Dage 2025 (baeredygtig.frederiksberg.dk)