Foredrag: Værd at vide om venskab

Jonas Holst
Foto: Jonas Holst
Foredrag med filosof; Jonas Holst.
Date
Tid
19:00 - 20:30
Pris
Adgang: Fri entré
Adresse

Falkoner Plads 3
2000 Frederiksberg
Danmark

Hvilken betydning har venskabet i vores senmoderne tilværelse? 

Med litterære og filosofiske eksempler tager vi spørgsmålet op til overvejelse og grunder over mulige svar, når Ph.d. og filosof; Jonas Holst, gæster biblioteket. 

 

Jonas Holst er Ph.d. i filosofi og idéhistorie og underviser til dagligt på San Jorge Universitet i Zaragoza. Derudover er han kropsterapeut med speciale i akupunktur, shiatsu og taichi, der alle baserer sig på antik, kinesisk lægekunst. Og så har han skrevet om - og tænkt en del over - venskaber. 

 

Denne aften vil han forsøge at gøre os klogere på hvad venskab er for en størrelse, hvorfor det er vigtigt, og hvad vi kan lære af vores venner. 

Fordi for nogen betyder vennerne ALT, mens der er andre, der ikke vil tillægge venskabet nogen større betydning. De fleste er dog enige om, at venner er vigtige i en eller anden grad, men hvorfor? Hvad lægger vi i dét at være venner? Hvilken rolle spiller vennerne i vores liv? Og hvad er et liv uden venner? 

 

Vennerne. Det er dem, der er der for dig i tykt og tyndt. Dem, der trøster dig, når du er blevet forladt af den eneste ene, dem som kan få dig til at grine til du ikke kan få vejret, og dem, som fortæller dig, når du er for meget.  

I samarbejde med festivalen Golden Days hylder Biblioteket Frederiksberg den platoniske kærlighed - venskabet. Både det svære, det sjove og det, der måske er mere end platonisk kærlighed. 

Find hele Golden Days festivalprogram her: Program — Golden Days