Kære Dagbog – Jeg fortæller. Workshop (7.-9. klasse)
Hvad er en dagbog overhovedet? Hvem skriver til hvem? Hvem læser med? Hvem er ”jeg” i dagbogen? Hvad kan dagbogsformatet bruges til – og hvad kan og vil vi selv bruge det til?
I efteråret dykker vi ned i dagbogsgenren i en ny litterær installation på Biblioteket. Vi tager afsæt i dagbogens kreative potentiale og stiller masser af undrende spørgsmål sammen med eleverne. Dagbogen åbner blandt andet for spørgsmål om, hvad der er privat og hvad vi deler med hvem og hvorfor.
Vi undersøger, hvordan vi kan udtrykke os selv med ord og tegninger inspireret af dagbogsformatet gennem kreative eksperimenter og vi kommer både forbi Anne Franks berømte dagbog og nyere værker.
Når workshoppen er slut har eleverne fået et indblik i dagbogens mange lag og inspiration til at gå hjem og læse, skrive, tegne og lege videre med deres eget udtryk. Workshoppen kan kombineres med værklæsning eller fungere som inspiration til frilæsning for eleverne.
Praktisk information
- Klassetrin: 7.-9. klasse
- Fag: Dansk, billedkunst, historie mm.
- Antal deltagere: 1 klasse
- Ankomst og varighed: Udvalgte dage i efteråret 2024 kl. 10.00 - 11.30
- Sted: Østsalen, Hovedbiblioteket, Falkoner Allé 3. 2000 Frederiksberg
- I kan spise jeres madpakke på biblioteket efter workshoppen.
- Spørgsmål: Børnekulturformidler Astrid Myrup på 28981842 eller mail asmy01@frederiksberg.dk.