Biblioteket i KU.BE lukker
14.12.22
I budget 2023 er det vedtaget, at biblioteket i KUBE nedlægges pr 1. januar 2023. Det betyder, at sidste åbningsdag er fredag den 30. december.
Du kan reservere bøger til afhentning på KU.BE frem til den 21. december. Herefter henviser vi til Frederiksberg Hovedbibliotek, Biblioteket Godthåbsvej eller Medborgercentret Nordens Plads.
Du kan vælge dit nye afhentningssted for reserveringer på fkb.dk eller i den betjente åbningstid på hovedbiblioteket alle hverdage kl. 10-19.
Vi beklager, hvis der opstår uregelmæssigheder i perioden.
Har du spørgsmål, kan du ringe til os på telefon 38 21 18 00. Vi sidder klar ved telefonen alle hverdage kl. 10-15.