Guide til true crime-podcasts med eksperter

Vi har udvalgt en buket af de bedste og mest saglige true crime podcasts til dig. Du kan dykke ned i virkelige forbrydelser og blive klogere på, hvordan eksperter som retsmedicinere, kriminalteknikere og anklagere arbejder, og hvordan små detaljer kan have stor betydning i opklaringsarbejdet.

Du kan læse mere om de forskellige podcasts i guiden under afspilleren.



Danske Drabssager
Danske Drabssager er en true crime podcast om virkelighedens kriminalsager fortalt af dem, der har været helt tæt på. Nogle af vor tids mest spektakulære drabssager belyses bl.a. af politiefterforskere, retsmedicinerne og kriminalteknikerne.

Forbrydelsens Anatomi
Podcastserie i 5 dele om de voldsomme rovmord på en hel familie i 1842 i Ejby. Den frygtelige forbrydelse oprulles og sættes i historisk perspektiv. En lektor i historie fortæller bl.a. om forbrydelse og straf i 1800-tallets Danmark.

Djævlen i detaljen
Djævlen i detaljen er DRs podcastserie om true crime. Her kan du lytte til både nye og gamle kriminalsager og komme med bag om opklaring, forbrydelse og straf. Du kan møde forskellige eksperter fra dybdeborende journalister til undercoverbetjente.

På sporet med Bolther & Isager
I Ally og Se & Hørs podcast-serie På sporet dykker journalist og forfatter Stine Bolther ned i en række af de største danske kriminalsager og analyserer dem med hjælp fra tidligere drabschef og chef for Rejseholdet Bent Isager-Nielsen.

Forhøret
I Forhøret kan du høre om kriminalsager fra Sverige. Politiafhøringer fra virkelige kriminalsager er genskabt ordret af skuespillere. Derudover indgår udtalelser fra eksperter inden for blandt andet afhøringsteknik, psykologi og retsmedicin også i podcasten.

Skyggesiden
Skyggesiden er TV 2s krimipodcast, der dækker aktuelle kriminalsager. Det er to krimijournalister, som giver de lytterne viden, indsigt, baggrund og perspektiv på de største kriminalsager i Danmark.

Det hemmeligste af det hemmelige
Radio 24syvs podcast er dedikeret til den kolde krigs hemmeligheder og efterretningstjenesternes ofte tvivlsomme metoder og undersøger en række gedulgte hændelser, som fx mordet på Olof Palme.

Panser
Panser er et ugentligt kriminalmagasin, hvor tidligere narkobetjent René Dahl Anders og journalist Peter Graae drøfter og analyserer aktuelle kriminalsager, der spænder over alt fra bandestof til narkokriminalitet.

Death in Ice Valley
I den engelsksprogede podcast Death in Ice Valley undersøger journalist Marit Hagriff og dokumentarist Neil McCarthy fra NRK og BBC med hjælp fra forskellige eksperter sagen om mordet på den såkaldte Isdal Woman, der har været uopklaret i et halvt århundrede.

Serial - Sæson 1
I første sæson af den efterhånden berømte amerikanske true crime-podcast Serial, kaster undersøgende journalist Sarah Koenig sig over sagen om high school-eleven Hae Min Lees forsvinden fra Baltimore i 1999.