Biblioteket til dig.

Biblioteket til dig

04.01.19
- fem initiativer rettet mod skønlitteratur
Biblioteket Frederiksberg byder det nye år velkommen med en udstilling om bibliotekets skønlitterære tilbud.


 


e-Reolen


Hvad: Skønlitteratur er i stort omfang blevet digitaliseret. På e-Reolen (ereolen.dk er et nationalt bibliotekstilbud), får du nem adgang til et bredt udvalg af e-bøger og netlydbøger. Du kan læse/høre bøgerne på din telefon, tablet eller computer.
Hvem: Alle kommunens borgere, som er indmeldt på biblioteket kan benytte e-Reolen (bor du i en anden kommune, har du adgang via din kommunes biblioteket).
Værdi: E-reolen giver dig nem og effektiv adgang til fagbøger, romaner mv. i digitalt format, hvor som helst, når som helst. Tjenesten giver mulighed for at streame eller downloade.
Tid og sted: Altid, alle steder.

 

Romankufferter


Hvad: En romankuffert er din læsekreds' skattekiste, hvor du finder 8 eksemplarer af den samme titel, anmeldelser af bogen og hjælp til, hvordan en læsekreds sammen får mest ud af diskussionen af bogen.
Hvem: Romankufferten er et tilbud til dig, der nyder at læse og godt kan lide at diskutere bøger med andre i en læsekreds.
Værdi: Her er en nem mulighed for at låne flere eksemplarer af den samme bog, så en læseoplevelse sammen med andre bliver mulig.
Tid og sted: Du og din læsekreds vælger selv tid og sted.


Højtlæsning


Hvad: Litteratur er en udtryksform for både øjne og ører. Højtlæsning for voksne eren invitation til at læne sig tilbage i den gule sofa og lytte til en litteraturformidler, der læser
op af en god, farlig, grim, underfundig, sjov, gammel, populær ... bog.
Hvem: Højtlæsning for voksne er for alle gæster i biblioteket.
Værdi: Du kan opleve litteratur som nærvær her og nu. Læseforeningen kalder højtlæsning for ”kultur-wellness” i denne velinformerede introduktionsvideo, bit.ly/2Pzz8Ve
Tid og sted: Hver torsdag kl. 17:00 - 17:30 i Den gule sofa / Litteraturens Plads.
 

Bogsnak


Hvad: Litteratur er ikke kun en soloaktivitet. Biblioteket Frederiksberg tror på, at litteratur trives i samtalens frie form, og Bogsnak er en invitation til at tale med en dedikeret litteraturformidler om alt det, der står i bøgerne, og hvad det betyder for os.
Hvem: Bogsnak er for alle gæster i biblioteket.
Værdi: Samtale om litteratur beriger din litterære erkendelse.
Tid og sted: Hver tirsdag 11 - 12 og hver onsdag 15 - 16 på balkonen i
udlånssalen.

 

Udlån

Hvad: Folkebiblioteket udbreder viden og æstetiske oplevelser. En vigtig brik i denydelse er udlån af cellulose, lim og blæk - eller ’bøger ’, som vi også kalder det. Når du låner en bog, indtræder du i en socialt forpligtende kæde af fremmede mennesker, der har lånt bogen før dig og kommer til at låne bogen efter dig.
Hvem: Alle borgere kan låne bøger på biblioteket.
Værdi: Udlån giver adgang til bibliotekets samling og en konkret oplevelse af
deltagelse og fællesskab.
Tid og sted: I bibliotekets åbningstid ved et antal udlånsmaskiner fordelt rundt om i biblioteket.