Foto: Grønlænderinden fra eReolen

Biografier fra Grønland på eReolen

13.01.21
Er du også fascineret af Grønland?

Så dyk ned i de tankevækkende biografier om kendte og mindre kendte grønlændere.
Læs de personlige historier, og få samtidig et indblik i landet, i samfundet og den tid de foregår i.
Du kan fx starte her:

Christel Lüttichau: Grønlænderinden
Bogen er noget så udsædvanligt som en personlig biografi om en fremtrædende grønlandsk kvinde (født i 1933).
Maria Meyer voksede op i en traditionel
fangerfamilie med petroliumslampe og
tørret sælkød. Hun fik tidligt kendskab til
jagt, fiskeri og kvindernes hårde fysiske arbejde.
Som mønsterbryder kom hun til at bane vejen for grønlandske kvinder og blev
bl.a. borgmester i Nuuk.
Lån bogen som ebog på eReolen.

Lise Andersen:  Uummat 
- fortællinger fra hjertet

Børnehjemmet i Uummannaq er et helt
særligt børnehjem for børn og unge
med skader efter omsorgssvigt. På
børnehjemmet gives de en hverdag med
omsorg i trygge og forudsigelige
rammer og deres selvværd styrkes
gennem natur og kultur. I bogen
beretter 10 voksne, som har tilbagt
perioder på børnehjemmet, om deres
oplevelser før og efter opholdet. Lån bogen på eReolen som ebog på
dansk
 og som ebog på grønlandsk

Helene Thiesen: For flid
og god opførsel - vidnesbyrd fra
et eksperiment

I bogen beretter Helene Thiesen om
hvordan hun og 21 andre grønlandske
børn i 6-7 års alderen i 1951 blev fjernet fra sin familie og sendt alene til
Danmark i famlienpleje for at lære
dansk. Efter hjemkomsten blev de
anbragt på et børnehjem i Nuuk.
En smuk og rørende erdringsbog
om det misforståede og ulyksagelige
eksperiment.
Lån bogen på eReolen som ebog på
dansk
og som ebog på grønlandsk.

Minik Rosing: Rejsen til tidernes morgen - jorden set fra Grønland.
I bogen udfolder den verdenskendte
geologiprofessors opvækst i spændet
mellem den grønlandske kultur og
Danmark, og beskriver samtidig sin
passion for naturen og de mysterier der gemmer sig i de grønlandske klipper.
En interessant erindringsbog med både en personlig og en forskningsmæssig
vinkel om bl.a. geologiens historie.
Lån bogen på eReolen som ebog.
 

Nauja Lynge: Jeg er Nauja.

Nauja Lynge er datter af en grønlandsk
far og en dansk mor og er en ivrig deltager i debatten om rigsfællesskabet.
I bogen fortæller hun om sit eget liv som grønlandsdansker og om hvor svært
det har været at finde sin identitet som
både dansker og grønlænder og sætter det i perspektiv til debatten om rigs-
fællesskabet og Grønlands løsrivelse.
Lån bogen på eReolen som ebog.

 

Tine Bryld: I den bedste mening.

Bogen handler om hvorfor 22 godt
begavede grønlandske børn fra
hovedsageligt fattige familier i 1951 blev udvalgt til at komme til Danmark i
familiepleje, for senere at blive sendt
tilbage i et børnehjem i Nuuk, med kun
dansk som sprog og om hvad der
senere hændte dem. En rystende og
rørende bog om et mislykket
fordanskningsprojekt.
Lån bogen på eReolen som ebog.

Se mange flere bøger om Grønland på eReolen.
For at kunne benytte eReolen, skal du være meldt ind på biblioteket i den kommune du bor i.
Bor du på Frederiksberg, kan du oprette dig som låner her.
Læs mere om eReolen her.

Forløbet om Grønland laves i samarbejde med Det Grønlandske Hus og suppleres af et stort program med udstillinger, lydoplevelser, foredrag, filmvisninger og artisttalk.
Følg med online fra d. 18. januar til den 14. marts 2021.