Orkester

Digitale ressourcer om klassisk musik

05.04.19
Biblioteket har samlet en række digitale tilbud om klassisk musik, så du kan gå på opdagelse i.

 

Noder

Det Kongelige Bibliotek har digitaliseret en række nodesamlinger, som du kan gå på opdagelse i. Musiksamlingen indeholder en række danske digitaliserede noder samt digitale faksimiler med især klassisk musik. I samlingen er der 6200 både trykte noder så vel som håndskrevne nodemanuskripter.

Se mere hos Danmarks Digitale Nodebibliotek.

IMSLP

Det er ikke kun Den Kongelige Bibliotek, der har digitaliseret noder. Hos International Music Score Library Project kan man dykke ned i en omfattende wiki over digitaliserede klassiske værker, hvor ophavsretten er udløbet, og det derfor er lovligt at tilgå dem på nettet. Scanningen af noder bliver bl.a. foretaget af en række biblioteker verden over.

Koncertoptagelser

Medici er den klassiske musik og ballets svar på Netflix, som du har adgang til gennem Biblioteket Frederiksbergs hjemmeside. Du kan streame gamle klassiske koncerter, se balletforestillinger, operaer, dokumentarer, tage en "master-class" og endda opleve live events fra de store koncerthuse.