Gennem byen med Dua Lipa i ørerne
Gry Colding laver følsom, rebelsk og funklende popmusik under navnet MoonBee.
En stor inspiration bag MoonBees debutalbum Expanding Infinity har været Dua Lipas hitkavalkade-album Future Nostalgia (2020), særligt nummeret "Pretty Please".
De syleskarpe popproduktioner med vokal-attitude giver samtidig Gry et skud selvtillid, når de flyder gennem høretelefonerne på slentreturen i gaderne.
Det kan du høre Gry fortælle om i dette afsnit af bibliotekets podcastserie Min tone i livet.
Om MoonBee
Expanding Infinity udkom 13. oktober 2023 og indeholder bl.a. singlen "Bottomless Pit", der landede MoonBee en plads blandt årets finalister i DRs Karrierekanonen.
Albummet anbefales til fans af Christine & The Queens, La Roux og – nå ja – Dua Lipa.
Følg Min tone i livet
Du kan høre alle afsnit af Min tone i livet her, ligesom du kan abonnere på podcastserien i din foretrukne podcast-app (søg på "Min tone i livet" eller "Biblioteket Frederiksberg").
Hør hvordan én enkelt sang fik betydning for Leonora Christina Skov, Kasper Holten, Pelle Peter Jencel, Raske Penge, Lucy Love, Brian Holm, Jakob Mielcke - og mange, mange andre.