
Willumsen ude og hjemme
På Kunstmuseet Arken kan gæsterne lige nu glæde sig over en fantastisk præsentation af den vilde og særegne maler J.F. Willumsen (1863-1958)
Men hvad i Frederikssund?
Mens Willumsens egne værker er på rejse, kan gæsterne på J.F. Willumsens Museum i Frederikssund denne sommer glæde sig over at få mulighed for at se Willumsens egen store kunstsamling. En samling, som Willumsen selv havde ønsket skulle vises på museet, men som i mange år har været gemt i museets magasin.
Ekkorum
Willumsen havde tænkt sig sin samling som et EKKORUM , et appendiks til hans egne værker på museet. Sådan blev det imidlertid ikke.
I hvert fald ikke før sommeren 2018, hvor museet har skabt udstillingen 'Ekkorum'. Her er Willumsens samling er kommet op i lyset og sat i sammenhæng med to andre kendte kunstneres samlinger.
Thorvaldsen og Jorn
Bertel Thorvaldsens (1770-1844) og Asger Jorns (1914-1973) var også passonerede samlere. Dele af deres samlinger er lige nu i Frederikssund og vises sammen med Willumsens samling.
Der venter derfor gæsterne en anderledes og meget interessant oplevelse, når de besøger museet i Frederikssund.
Lån kataloger
I forbindelse med Kunst i Sommerdanmark udlåner biblioteket kataloger til de to udstillinger.