Efter de realistiske romaner Lille Jonna og Den lange sommer vender Kirsten Thorup i denne 600 sider store roman tilbage til en mere fabulerende skrivemåde, der i højere grad minder om hendesførste roman Baby. Det er umuligt at gøre rede for handlingen i detaljer, men en af bogens hovedpersoner er den violinspillende Maria, der har mistet sin barndom på grund af musikøvelser.Tilfældige omstændigheder sparker hende gennem tilværelsen fra den biseksuelle Jonni, til en dæmonisk 9LSD-trippende forfatter på en ødegård i England og i armene på den primitive buschauffør John,der viser sig at være lille Jonnas bror. Til sidst har hun dog genfundet sin violin. Det eneste der varer ved er nok kunsten. Mens citat: Lykken er en række porte, som forsvinder, så snart du harpasseret den. Og forsøger du at blive i portåbningen, kommer du til at lide kvælningsdøden. Handlingen løber i slutningen af tresserne - begyndelsen af halvfjerdserne og slutter med en deprimerendeskildring afverdensbankdemonstrationen. Det politiske engagement kan heller ikke være løsningen. En facetteret roman, der vil optage mange læsere, men ikke helt så lettilgængelig som de foregående