Det ser ud til, at 100 året for Hemingways fødsel her i 1999 er med til at vække øget interesse for et af dette århundredes mest betydende forfatterskaber, beundret eller udskældt, men ikke til at komme udenom. Det er derfor glædeligt, at der nu endelig kommer en bog, der belyser Hemingways virke og liv, og endnu bedre, at den gør det åbent og uhildet, beundrende og kritisk, og at den henvender sig til en bred læserskare. Michaëlis har valgt at behandle primært de litterære værker grundigt, og han fortolker godt og spændende, selvfølgelig med særligt blik på den hemingwayske "isbjergs-stil", hvor de 9 tiendele af psykolgien og dramaet ligger i f.eks. de berømte "tomrums-dialoger". I den forbindelse peges på, hvor meget Hemingway skylder sine litterære aner, primært den tidlige Joyce. Men naturligvis inddrages også Hemingways biografi, forholdet til forældrene, krigsoplevelserne, skilsmisser og ægteskaber, det tiltagende drikkeri, attituderne, skvadronaderne, opløsningen og selvmordet. Det skal med for at belyse udviklingen og afmatningen i forfatterskabet, som præsenteres med sin modernitet og sit projekt: at man skal følge sin natur, "at være handlende eller være ikke-handlende"