Om dette arrangement
Familieworkshop: Fantastiske kyllinger!
Kom og lav søde, sjove og farvestrålende kyllinger og høns med inspiration i fortællingen om "Lille Frøken Pingelpot. Billedkunstner Mette Wille guider jer med kyndig hånd i arbejdet med modelermasse, kugler, kvaster, fjer, perler, chenille, pynt, tekstiler og genbrugsmaterialer.
Værkstedet er særligt velegnet for børn i alderen 5-10 år, og det er gratis at deltage. Der er et begrænset antal pladser, så derfor skal man tilmelde sig på forhånd. Deltagende voksne skal også tilmelde sig på forhånd.
Mette Wille har afholdt workshops for børn og børnefamilier på Frederiksberg gennem mange år. Derudover har hun lavet værker til biblioteker i kommunen, til kulturnatten på Frederiksberg Hovedbibliotek og til udvalgte pladser i byrummet i forbindelse med Børneteaterfestivallen.