Om dette arrangement

Tid
10:30 - 13:00
Pris
Fri entré
Bibliotek
Sted
Østsalen
Målgruppe
For børn
Børn & forældre

Fortælling og familieworkshop (3-8 år)

09.12.23
Vi hører eventyret om Grantræet og bagefter holder Papirduoen workshop, hvor I kan skabe fine vinterlandskaber i pap og papir.

I juletiden pakker vi eventyret om grantræet ud for børn - for foden af vores egen smukke gran. De to første lørdage i december inviterer vi efter fortællingen børn i alderen 3-8 år til krea-workshop i selskab med deres voksne. Vi skal klippe og klistre vinterlandskabs-collager i pap og papir med afsæt i simple geometriske figurer, så også de mindste børn kan være med. 

Cirkler bliver til snemænd, trekanter til grantræer og firkanter til huse i den blåsorte decembernat, der danner baggrund for collagerne. Med knapper, pomponer, ispinde osv. dekorerer vi figurerne og føjer detaljer til vinterlandskabet. Tag din collage med hjem som oppyntning til jul eller giv den til en du holder af.  Vi står klar med materialer og inspiration og glæder os til at se jer til en hyggelig workshop. 

Bestil billet, hvis I vil være sikker på at få plads til en start. Det er også muligt at droppe ind løbende, når der er plads.

Workshoppen begynder kl. 11.