Om dette arrangement

Tid
19:00 - 20:15
Pris
Fri entré
Bibliotek
Sted
Litteraturens sal
Målgruppe
For voksne
Litteratur

Når du strammer garnet - historien om en mor(der)

09.11.23
Et makabert fund af et spædbarnsskellet på Frederiksberg satte forfatter Camilla Stockmann på sporet af fortidens barnedrab og tragiske kvindeskæbner. Hør hende fortælle om sin nye bog ”Når du strammer garnet”.

Da nogle tagarbejdere i 2018 fandt skelettet af et spædbarn på Prinsesse Maries Allé på Frederiksberg, vurderede retsmedicinerne, at det stammede fra perioden fra 1938 til 1954.

Forfatter og journalist Camilla Stockmann boede i kvarteret på Frederiksberg, og det makabre fund satte gang i en gennemgribende research og bragte hende i arkivernes mørke for at kaste lys over det, der viste sig at være et af danmarkshistoriens mange barnedrab. Resultat blev bogen Når du strammer garnet (2023).

Denne aften fortæller Camilla Stockmann om tilblivelsen af bogen, der kobler nutidige tanker om moderskab med dokumentariske historier om kvinder, som blev dømt for barnedrab. 
I år er det 50 år siden aborten blev legalisereret i Danmark, og Stockmanns bog er relevant læsning i en tid, hvor retten til fri abort langt fra gælder alle kvinder.

Om forfatteren

Camilla Stockmann er forfatter og journalist på Politiken og hun har modtaget flere udmærkelser, blandt andet Publicistklubbens Dokumentarpris 2022. 
I 2018 vandt hun Cavling prisen sammen med Janus Køster-Rasmussen for deres dokumentariske bog Bullshit - fortællingen om en familie, der handlede om Danmarks første rockerkrig. 
Hun debuterede som forfatter i 2005 med bogen Michael Laudrups tænder, som blev skrevet sammen med Maise Njor.

Fri entré med billet.

KRIMI PÅ BIBLIOTEKET 
Frem til nytår er hovedbiblioteket din ultimative krimicentral. Fordyb dig i krimigenren, når vi fylder hele den store sal med nye krimihits, tidløse mesterværker og spændende arrangementer. 
Læs mere på www.fkb.dk/krimi2023

Tags

Materialer