Heknearven og den nye generation

Fortællingen tager sit udgangspunkt tilbage i 1600-tallet om to særlige tvillingesøstre, der er sammenvoksede ved hoften. De to er dygtige væversker og skaber et særligt mytisk klæde, Heknevævningen. Da de to søstre dør, får deres far skabt to helt specielle kirkeklokker, søsterklokkerne, til stavkirken i den lille bygd Butangen.

Fortællingen starter i slut 1930´erne, hvor vi igen møder den aldrende præst Kai Schweigaard fanget af profetien om sin egen død. En ny generation på Hekne har arvet deres forfædres besættelser og fornemmer, at Heknevævningens varsler snart vil gå i opfyldelse. Blandt andet profetien om Skrabenatten – dommedagen, som ifølge gammel bygdetro bliver den sidste dag i verden, som vi kender den.

Tyskerne invaderer Norge, og Astrid Hekne slutter sig til modstandsbevægelsen. Hun har arvet kampgejsten og karakterstyrken fra sin bedstemor, den legendariske Astrid Hekne, der var bærer af fortællingen i den første bog. Den første Astrid Hekne havde et helt særligt forhold til den dengang unge præst fra Butangen Kai Schweigaard.

Tyskernes besættelse bliver voldsom i den lille bygd, hvor den unge Astrid går sammen med den aldrende præst for at redde den ene tilbageblevne søsterklokke og den betydningsfulde  Heknevævning. Det er en kamp mod besættelsesmagten, der har store konsekvenser for dem begge.
 

Mesterlig og dramatisk fortællekraft

Skrabenatten er en episk roman om et lille bygdesamfund og et Norge på vej i krig, om slægters gang og forræderi, om kærlighed mistet og fundet. Det er en stille fortalt historie, hvor særligt personkarakteristikken står stærkt og levende beskrevet.

Lars Mytting har en helt særlig mesterlig og dramatisk fortællekraft, der med indsigt og empati levendegør Hekneslægten, slægtens modige og stærke kvinder, og bygden Butangen. Det er en bog og en triologi, der har gjort et stort indtryk på mig, og som derfor får min varmeste anbefaling.

God læselyst!