Mango Languages

Adgang
Adgang hjemmefra
Med Mango Languages kan du lære nye sprog på en sjov og effektiv måde. Det kan du gøre derhjemme i sofaen eller mens du er på farten, for Mango kan både bruges til pc/mac, tablet og mobil.

Mango Languages tilbyder online-sprogkurser til 71 forskellige sprog: Engelsk, tysk, fransk, italiensk, spansk, arabisk og kinesisk, for at nævne nogle af de mest talte sprog i verden. Men du kan også lære klassisk græsk, polsk, tjekkisk, cherokee, islandsk – og sågar dansk.

Undervisningen foregår på engelsk og i nogle tilfælde også på spansk, så det er en fordel, hvis du har et grundlæggende kendskab til et af disse to sprog. Hvis du vil lære engelsk, har du mulighed for at vælge undervisning på flere forskellige sprog, men dog ikke dansk.

Undervisningen i det danske sprog foregår på engelsk og vil være til stor hjælp for nydanskere, der vil øve deres færdigheder i dansk.

Sprogkurserne hjælper dig til at opnå færdigheder i dagligdags konversation (’colloquial language’), og du kan gå frem i det tempo, der passer dig bedst. Øvelserne bliver gradvist sværere og sværere.

Sprogkurserne fokuserer meget på samtale og øvelser. Der lægges stor vægt på at opnå korrekt udtale af ord og sætninger. Dette opnås ved at du først lytter og dernæst selv indtaler ordene eller sætningerne. På en smart måde kan du derefter sammenligne din udtale med underviserens udtale.

Sådan kommer du i gang

Tryk på Se online-knappen til højre og indtast dit cpr.nr. (10 cifre uden bindestreg) og pinkode (4 cifre).

Hvis du benytter en pc eller Mac, kan du fortsætte med ”Use Mango as a Guest”. Du kan også nemt oprette din egen brugerprofil, og det kan varmt anbefales, da Mango Languages så vil holde styr på, hvor langt du nåede sidste gang.

Mango Languages findes også som app til både Apple- og Android-produkter. Hent app’en i App Store eller Google Play og installér den til din tablet eller mobiltelefon.

Hvis du benytter app-løsningen, SKAL du oprette din egen brugerprofil. Her er der ingen mulighed for at logge på som ”Guest”.

Tips til søgning

Det er meget let at finde og vælge et sprogkursus. Sprogene er listet op i alfabetisk rækkefølge, og du skal kun være opmærksom på, at det hele foregår på engelsk. ’Tysk’ står derfor under bogstav G (’German’).

Trykker du på ’Tools’ kommer du til en side, hvor du kan oversætte ord eller sætninger fra og til to forskellige sprog, som du selv vælger.

Vil du vide mere?

Mango Languages

 

Betingelser for brug

Basen kan benyttes hjemmefra, hvis du bor i Frederiksberg Kommune og er registreret som låner på Biblioteket Frederiksberg

Alle uanset bopæl er velkomne til at møde op på biblioteket og benytte basen fra en af vores computere.