Guidet fælleslæsning

Adgang: Fri entré
Bibliotekar Bettina med dagens tekst
Vil du opdage, dele og begejstres af litteraturen på nye måder sammen med andre ligesindede? Så kom til Guidet Fælleslæsning på Hovedbiblioteket.
Date
Tid
10:30 - 12:00
Sted
Nordsalen
Adresse
Falkoner Plads 3
2000 Frederiksberg
Adgang: Fri entré

Hver anden onsdag holder vi guidet fælleslæsning, som er en hyggelig måde at være sammen på, og mødes med andre mennesker om litteratur. 

Bibliotekaren læser højt af en novelle eller et uddrag af en roman og måske et digt, mens deltagerne kan læse med i teksten. Undervejs holder vi nogle pauser, hvor vi taler om det vi lige har læst og hvad det fik os til at tænke på. 

Hvis du har lyst til at få en god og hyggelig litterær oplevelse sammen med andre mennesker, så meld dig til.

Du skal ikke forberede noget, men blot møde op og glæde dig til at dele det bedste af alt det litteraturen og dens læsere har at byde på. Vi lover dig lige dele undren og begejstring i et hyggeligt læsefællesskab.