En regnbue-read list

Dit bibliotek fejrer lørdagens store Pride, der selvfølgelig starter ved Frederiksberg Rådhus, med en regnbue-read-list fra tidernes morgen til lige nu og her. I litteraturen har køn og seksualitet altid været mere og andet end noget stationært ensrettet, og noget der skal klemmes ned i to kasser.

1. Virginia Woolf: Orlando (1928) - dansk oversættelse Karsten Sand Iversen 2017.

Orlando er først en ung adelig teenager i 1600-tallet og så, vupti, en midaldrende kvinde i det tyvende århundrede. Tid, rum og køn nedsmelter i nogle af de smukkeste sætninger ever and ever. Hør bare selve transitionen:

"mens trompeterne smældede Sandheden! Sandheden! Sandheden, har vi ikke andet valg end at bekende - han var kvinde."

 

- Virginia Woolf: Orlando (1928) - dansk oversættelse Karsten Sand Iversen 2017, side 93)

Orlando er aktuel som grundstof for den spanske filosof og instruktør Paul B. Precido. I dokumentarfilmen "Orlando - My political biography" (2023) "spiller" eller "optræder" en lang række non-binære og transkønnede personer som Orlando. Filmen havde premiere ved Berlin Internatinal Filmfestival i februar 2023.

2. Catul (50 f.Kr.) - dansk oversættelse Harald Voetmann 2023

Den romerske stjernedigter Catul er ultra-vulgær i en grad, så det i 1937 var nødvendigt for oversætter Axel Juel "at afstaa fra Gengivelse af adskillige Epigrammer på Grund af Indholdets grove Obscønitet".

I Harald Voetmanns nye oversættelse er der anderledes gennemsigtighed og syn for sagn. Begær, liderlighed, seksuel nydelse og ydmygelse skyller som en bølge af både had og lyst ud over kvinder såvel som mænd. Man sidder tilbage med et indtryk af at Catul og hans sære romerske verden slet ikke skelner mellem han og hun. Som nu her i gengivelsen af sagnet om antikkens Attis (tekst 63), hvor Catul udpeger et flere tusind år gammelt kønsskifte, og den faste grund under pronomenerne skælver:

"og han flænsed lyskens byrder af med flinteskærvens hvasse æg. / Da hun følte, hendes krop nu var helt, var udtømt for sin mandskraft..."

 

- Catul 63,  oversættelse Harald Voetmann 2023, side 97

 

3. Klaus Rifbjerg: "Badeanstalten" i Og andre historier (1967)

Klaus Rifbjergs mesternovelle 'Badeanstalten' (1964), har været grundpensum i dansktimen i et halvt århundrede, og beskriver en drengs besøg i herrerafdelingen på en udendørs badeanstalt. Teksten er eksemplarisk som pædagogisk analyseobjekt, fordi Rifbjerg er ferm til at udnytte 1. persons-fortælleren: Han taler over sig igen og igen i en nuttet betagelse af de voksne nøgne mænd. "Jeg kommer selvfølgelig på badeanstalten for at gå i vandet" forsikrer han igen og igen, men det er de frithængende genitalier der - i en spirende, uerkendt, homoerotisk lyst - er den egentlig årsag:

"Vores er jo mest ens og har samme farve som resten af kroppen, mens deres allesammen er forskellige og med farver lige fra brun til rød og blå [...] Man kan slet ikke få øjnene fra dem selvom man ser væk og lader som om det ikke interesserer en."

 

- Klaus Rifbjerg: Badeanstalten i Og andre historier (1964), side 52

 

4. Klaus Rifbjerg: Nansen og Johansen (2002)

Den norske polarforsker og opdagelsesrejsende Fritjof Nansen (1861-1930) er omdrejningspunkt i Klaus Rifbjergs roman om en fiktiv 'bromance', der udvikler sig og tager fart i polarnattens iskolde ensomhed. Skibet 'Fram' sidder fast i isen og Nansen tager afsted på gåben - med det menige besætningsmedlem Hjalmar Johansen. Og kun ham.

Den unge Hjalmar (lige så faktuel virkelig som Nansen) er betaget af den berømte videnskabsmand, hans magt, og hans handlekraft, og Johansen lader sig suge med, da Nansen ved nattetide træder ind i kahytten:

"Vil De med til Nordpolen?" 

 

- Klaus Rifbjerg: Nansen og Johansen (2002), side 100

 

Rifbjergs stilliserede setting med de to mænd i hver sin ende af ekspeditionens hieraki er formidabel og ren læsefryd. Duoen når aldrig frem til Nordpolen, men de når frem til hinanden alene på isen i et spinkelt telt i "den dobbelte sovepose, der var indrettet netop sådan for at man kunne holde varmen gennem udstrålingen af deres fælles kropstemperatur". Her spilder de ikke tiden:

"[...] da den silkebløde flamme nåede det inderste punkt i hans krop, udstødte han et langt skrig eller råb, der rummede alt hvad han ikke kunne sige eller vidste"

 

- Klaus Rifbjerg: Nansen og Johansen (2002), side 116

 

5. Kristina Nya Glaffey: Mor og Busser (2014)

Det er igennem barnets øjne, eller rettere barnets rablende mund, at Kristina Nya Glaffey griner sig igennem beskrivelsen af en regnbuefamilie. Man kan ikke undgå at overgive sig til den veltimede humor, der ikke undviger fra at parodiere butch/femme-forholdet og ikke mindst denne 'Busser', der i titlen altså erstatter 'far'-pladsen i kernefamiliens 'mor og far'-konstellation:

"Busser siger, at der ikke er særlig mange damer, der er sjove, fordi de tror at det er deres mand, der skal være det, og mor siger, at Emma og mig skal lukke ørerne, når Busser siger noget om mænd og damer, og først åbne dem igen, når hun skifter emne. Så siger Busser, at mor er bedre til at køre bil end alle fædrene i gården tilsammen, og så siger mor, at livet ikke er en konkurrence, men at hvis det var, ville hun helt sikkert vinde den del, hvor det gjaldt om at være bedst til at køre bil. Mændene og damerne har lavet en aftale om, at mændene ikke er særligt gode til at vaske op og gøre rent og bestemme, hvad for noget tøj børnene skal have på om morgenen, siger Busser, og at damerne er dårlige til at parkere biler og spille computerspil og bore huller i væggen, og mor siger at hende og Busser har lavet en aftale om, at det er mor der er bedst til alting, undtagen at stå tidligt op om morgenen."

 

- Kristina Nya Glaffey: Mor og Busser (2014)

 

6. Niels Henning Falk Jensby: Techno (2016)

I Niels Henning Falk Jensbys skelsættende debutbog er begær mellem mænd en slags basis for et langstrakt og hakkende tekstflow, der på flotteste vis genskaber - og måske forstærker og etablerer ...? - stemninger, drifter og følelser gennem skrift. Det er råt og vildt og medrivende:

"Du går hen og lukker altandøren, stiller dig bagefter foran mig. Jeg kan se din overkrop tårne sig op mellem mine ben. Jeg ligger anrettet."

 

- Niels Henning Falk Jensby: Techno (2016), side 35

 

Forfatteren (nu Niels Henning Krag Jensby) bidrager til en aktuel fotoudstilling på Frederiksberg-galleriet Oblong. Du kan se 22 fotoværker af Birk Tomassen og Jensbys tilhørende tekster frem til 30/9 2023 - vist nok kvit og frit.

7. Madeline Miller: Achilleus' sang (2012) - dansk oversættelse Rasmus Hastrup 2021

The Song of Achilles er en international bestseller-basker, der har lagt Booktok ned og fået unge piger konverteret til læsepiger i hobetal. Det er coming-of-age, når det er bedst og det er ulykkelig kærlighed når det er værst - men også grædefærdigt smukkest! Miller har skrevet en slags fanfiction med udgangspunkt i Homers Illiade, og det gamle stof, som mange forbinder med straflæsning i oldtidskunskabstimerne, er med et trylleslag gjort lækkert og indbydende for ungdommen.

Omdrejningspunktet er den latente og forbudte kærlighedsforbindelse mellem to unge mænd - den største kriger Achilleus og hans papbror Patroklos. Da Platon skrev om Iliaden for 2000 år siden foreslog han allerede denne udlægning. Hos Miller er kærlighed ved første blik:

"I den store sal lyste hans skønhed som en flamme, livskraftig og strålende, og tiltrak sig mit blik mod min vilje. Hans mund var en buttet bue, hans næse en aristokratisk pil. Når han sad ned, var hans lemmer ikke skæve som mine, men organiseret med stor ynde, som sad han model for en billedhugger."

 

- Madeline Miller: Achilleus' sang 2012 - dansk oversættelse Rasmus Hastrup 2021, side 31