GÅ TIL LÆSEHUND

Har dit barn svært ved at læse? Så kan en læsehund måske hjælpe.

https://fkb.dk/sites/frederiksberg.ddbcms.dk/files/styles/ding_panorama_primary_large/public/paragraph_media/news/laesehund_3.jpg?itok=bvUTVIkU&c=6da9cae51a3f32b6f59416ff314897b6

 

I samarbejde med "Læsehunde" som er en indsats under Fonden for Socialt Ansvar, tilbyder vi læseforløb med vores læsehund: Mocca.

Du kan finde Mocca og hendes ejer RoseMaria på Medborgercentret Nordens Plads hver torsdag eftermiddag.
Vores anden læsehund har orlov lige nu og er tilbage til efteråret 2024.

Tilbuddet henvender sig til børn, der har svært ved at læse og som kunne tænke sig at blive bedre til at læse på en hyggelig og anderledes måde.

En læsehund er med til at skabe en positiv og anderledes læseoplevelse og resultatet er øget læselyst og selvtillid. En læsehund hverken dømmer eller retter på barnet, men tilbyder ro og nærvær, der skaber tryghed og tillid hos barnet.

En læsehund er godkendt og certificeret til at arbejde på biblioteket med netop denne opgave.

Læs mere om læsehunde på Fonden for Socialt Ansvars hjemmeside.

Praktisk information

  • Læsehundene henvender sig til børn i 1. – 5. klasse

  • Medborgercenteret Nordens Plads og Børnebiblioteket på Hovedbiblioteket

  • Det er gratis, men tilmelding nødvendig. Skriv til mail med barnets navn og alder til sjaelland@laesehunde.dk

  • Forløbet er én gang om ugen i seks uger. Hver gang læser barnet højt for læsehunden i ca. 20 minutter. Du kan gå til Læsehund tirsdag eller onsdag eftermiddag.

  • Vores læsehunde og deres ejere arbejder frivilligt her på biblioteket.