Indendørsmenneske, luk vinduet op!

Hvornår har du sidst lyttet til en fugls forårssang eller set en myre helt tæt på? 

Sådan spørger vi i temaet om natur, som kører hele sommeren på Biblioteket Frederiksberg. 

Og hvorfor gør vi så det? (dette spørgsmål kan med fordel læses med Doktor Pjuskebusk fra Naturpatruljens stemme i baghovedet) Jo, det gør vi, fordi de seneste års forskning i trivsel - og især mistrivsel - har lært os, at mennesket har brug for naturen. Vi er biologiske væsner, og det viser sig, at vi har mindst ligeså meget brug for, at naturen passer på os, som den har brug for, at vi passer på den. 

Ifølge Simon Høegmark, som er naturvejleder og har skrevet Ph.D. i naturpsykologi, er vi kommet for langt væk fra naturen. Mange af nutidens store kriser har, i Høegmarks optik, rødder i det samme problem. Vi har glemt naturen. Og fordi vi selv er natur, betyder det, at vi også har glemt os selv. (K. I. Sonne, Der sker noget særligt i hjernen, når vi bevæger os ud i naturen, Berlingske tidende, 06.04.2025) Vi får det skidt, bliver stressede og deprimerede, føler os ensomme og angste, og samtidig er medierne fyldt af historier om, hvordan arter uddør, fordi vi ødelægger planeten. 

Der findes masser af forskning og hundredvis af bøger, der beskriver, hvordan naturen har en kæmpe påvirkning på os mennesker og vores trivsel. Så hvorfor bliver vi igen og igen overraskede over naturens superkræfter?

Måske fordi natur ikke er én ting, men en samlebetegnelse for alt det, vi ikke har skabt selv. Natur er både jord, sten, planter, vilde dyr og de store kræfter, der minder os om, at der er ting (mange ting) i denne verden, som er større end os mennesker – og som vi ikke kan kontrollere, uanset hvor meget vi prøver. De seneste mange år har klimaforandringer og naturkatastrofer været uhyggelige påmindelser om netop det. Og det har fået flere af os til at glemme, at naturkræfter ikke kun er uhyggelige, men også fascinerende. Naturens mysterier har ikke kun potentialet til at skade os. Naturen kan hjælpe os i rigtig mange sammenhænge. 

Vi har med andre ord lige så meget brug for naturen, som den har brug for os – hvis ikke mere. 

Ind i mellem er alt, vi har brug for, heldigvis en lille påmindelse om det, vi har glemt. 

Og i dette tilfælde kan vi lade de største danske forfattere minde os om, at naturen er både rundt om og inden i os. De seneste år er økokritik og ny dansk økologi blomstret op på den litterære scene. Og selvom disse genrer selvfølgelig (også) kredser om de steder og de måder, hvorpå kloden er i stykker, handler økokritik i sin essens om at studere forbindelserne mellem mennesket, litteraturen og det fysiske miljø. Der er mange eksempler på økokrititsk klimalitteratur, men før man begyndte at tale økokritik og klimaforandringer, blev naturen også beskrevet – og menneskets forhold til den problematiseret. 

Tag bare Jeppe Aakjærs Hedevandringer, som fortæller poetisk om den jyske hede. Aakjær havde allerede dengang blik for, hvordan det levede (menneske)liv ofte udfolder sig på bekostning af naturen. 

Og kigger vi længere mod nord, har islændingene altid haft et skarpt blik for naturens mystiske og vilde kræfter. I dette tema finder du bl.a. Audur Asta Valsdottir, som med romanen Dyreliv har skabt en smuk og poetisk skildring af dyrs og planters skrøbelige og smukke liv og formering – og menneskets kluntede, skadende trang til at styre naturen. 

Jón Kalman Stefánsson er en mester til med sine beskrivelser at give konkrete objekter og fænomener ny mening og tyngde. Han har skrevet flere fantastiske værker om det skrøbelige menneske og den voldsomme natur. Himmerige og Helvede handler netop om den dobbelte påvirkning mellem mennesker og natur. For naturen betinger drengen Bardur og resten af besætningen på fiskerbådens liv. Men fiskerne giver også ny betydning til naturkræfterne med deres poetiske navngivning af det, de ser og oplever.

Der er flere eksempler på store værker, der prøver at sætte ord på forbindelsen mellem det moderne, kontrollerede menneske og den vilde, ustyrlige natur. Til at starte med, kan du tage et kig på et af disse værker:

Det er netop det, vi ønsker med dette tema. At vende tilbage til naturen med et nysgerrigt blik og (gen)opdage naturens mysterier og vidundere, så vi ikke lukker øjnene af frygt for, hvad vi mon har mistet, men netop får øjnene op for alt det, vi fortsat skal forsøge at bevare. 

Er du blevet nysgerrig på natur? Gro rødder hos os, luk vinduet op og grib en bog om den verden, der omgiver det moderne indendørsmenneske.