GRO (foto: Daniel Siim)
GRO (foto: Daniel Siim)

GRO, GusGus og geyserlyd

08.02.23
NY PODCAST: Den single-aktuelle musiker anbefaler elektronisk musik fra Island.

Julie Møller Christiansen laver ravet og melodiøs electropop under navnet GRO - et navn, hun altid har ønsket sig, og som giver hende associationer til islandske sagaer og vulkanøens naturkræfter. 

Hun er aktuel med singlen "Better Be Yours", hvis baslyde og kreative brug af filter-effekter.er inspireret af nummeret "Purple" fra det islandske band GusGus' album Polydistortion (1997). 

Det er et nummer, som lydnørden Julie har en stor kærlighed til. Det fortæller hun om i dette afsnit af bibliotekets podcastserie Min tone i livet.


 

Om GRO

Julie Møller Christiansen var tidligere end del af bandet We Are The Way For The Cosmos To Know Itself

Under navnet GRO debuterede hun i 2021 med det terapeutiske konceptalbum Columna, der kredsede om moren selvmord. 

Hun er aktuel med en serie af singleforløbere for sit kommende album, der udkommer i sommeren 2023. Bl.a. "Skinny Dip", der med et nytænkende greb udkom på en Tinderprofil, hvorpå man eksklusivt kunne lytte til sangen, hvis man ’swipede’ den rigtige vej. Sangen handler nemlig om de tanker GRO og hendes ekskæreste har haft omkring dating og dating-apps, efter de gik fra hinanden.
 
Udover sit eget projekt er GRO en af de mest spændende kvindelige producere på den danske scene lige nu. Hun har bl.a. produceret musik til Jeanett Albecks forestilling Ellers Mange Tak og SOLEN ER SEXETs radio-single "Skødesløse Lænder". 

Følg Min tone i livet

Du kan høre alle afsnit af Min tone i livet her, ligesom du kan abonnere på podcastserien i din foretrukne podcast-app (søg på "Min tone i livet" eller "Biblioteket Frederiksberg").

Hør hvordan én enkelt sang fik betydning for Leonora Christina SkovKasper HoltenPelle Peter JencelRaske PengeLucy LoveBrian Holm og Jacob Mielcke - og mange, mange andre.