Lær at bruge streamingtjenesten Naxos

12.02.24
Hvis du kan lide klassisk musik, må du virkelig ikke gå glip af Naxos Music Library! Vi har lavet en videoguide til streamingtjenesten, som du kan tilgå gratis via bibliotekets hjemmeside.

Naxos Music Library er en omfattende streamingplatform, hvor du kan streame mere end 2,8 millioner numre inden for mange forskellige genrer af klassisk musik, finde komponist- og artistbiografier, guidede ture til forskellige musik perioder, opera libretti, en interaktiv musikordbog, en junior sektioner og meget mere.

Du kan også streame musik fra andre genrer som fx jazz, world, filmmusik, pop, rock eller kinesisk musik.

Du kan få gratis adgang til alt dette via dit bibliotek. Det kræver blot, du er registreret på biblioteket i den by, du bor i.

I denne video vil vi introducere dig til Naxos Music Library og vise, hvordan du kan lave playlister, favoritter og afspilningskøer, men også hvordan du kan søge efter forskellige indspilninger, så du kan finde præcis den rigtige version af det klassiske værk, du leder efter.