Leonora Christina Skov // Knud Romer // Brian Holm // Jakob Mielcke
Leonora Christina Skov // Knud Romer // Brian Holm // Jakob Mielcke

Har du en tone i livet?

07.06.23
Og vil du fortælle om den i et afsnit af bibliotekets podcastserie? Så er det dig, vi leder efter.

Bibliotekets podcastserie Min tone i livet har efterhånden opbygget et anseeligt bagkatalog med 141 små lydfortællinger om, hvordan ét enkelt stykke musik bliver soundtrack til livets små og store begivenheder.

Blandt de tidligere gæster i serien er forfattere som Leonora Christina Skov og Knud Romer, ex-cykelrytteren Brian Holm, teaterchefen Kasper Holten og mesterkokken Jakob Mielcke.

Temaet i serien er den personlige fortælling om mødet med et stykke musik. Man behøver derfor ikke være musikkender eller ekspert for at være med i (eller lytte til!) podcasten.  

Vil du være med? 

Lige nu søger vi nye medvirkende til serien, så hvis du har en særlig historie med ét nummer og har lyst til at dele det med en musiknysgerrig lytterskare, hører vi meget gerne fra dig.

Send en mail til kulturformidler Morten Ammitzbøll på moam02@frederiksberg.dk

Følg Min tone i livet

Du kan høre alle afsnit af Min tone i livet her, ligesom du kan abonnere på podcastserien i din foretrukne podcast-app (søg på "Min tone i livet" eller "Biblioteket Frederiksberg").

Hør det seneste afsnit lige her