Foto: Biblioteket Frederiksberg

Klar parat sikker trafikstart

I børnebiblioteket fyrer vi op for trafiksikkerheden, når vi lørdag d. 24/8 får besøg af Dyt, Båt og Klingklang til et brag af en teaterkoncert fyldt med sikre trafikhits.

I den forbindelse anbefaler vi to trafikbøger, som gør det både sjovt og spændende for dit barn at lære om trafik.

Bestil gratis billet til teaterkoncerten her på hjemmesiden.

Villads fra Valby i trafikken

I 'Villads fra Valby i trafikken', skal Villads rundt i trafikken. Det er ikke en klassisk Villads historie, som vi kender dem, men nærmere en slags findebog, hvor det gælder om at kigge meget nøje på billederne og hjælpe Villads med det, han har overset eller glemt.

Billederne er af helt almindelige hverdagssituationer og derfor meget genkendeligt. Der er masser at tale om undervejs, og mange børn vil helt sikkert elske at hjælpe Villads.

Ramasjangs store trafikbog – med Sikker og Søn

I bogen følger vi de to figurer, Sikker og Søn, kendt fra Ramasjang. Bogen er meget tro mod universet fra tv og er inddelt i forskellige afsnit om fx opmærksomhed, udstyr, fart og meget andet.

Far Sikker er fuld af ”gode” idéer og masser af selvsikkerhed, men kommer ofte på glatis, når de tvivlsomme idéer skal afprøves, og så er det jo godt, at Søn kan hjælpe sin far med viden om trafik. Selve den præmis skaber en sjov dynamik og vil more mange børn, uanset om de kender de to figurer i forvejen.

Bøgerne ligger i vores skolestatsudstilling i børnebiblioteket og kan selvfølgelig pakkes i en skolestartspose både før og efter koncerten og resten af august måned eller reserveres på bibliotekets hjemmeside eller app'en Biblioteket.

Læs mere om vores skolestartsudstilling her.

God fornøjelse med læsningen og rigtig god trafikstart!

Materialer