Terézia Mora viser, hvor sære almindelige mennesker er
Biblioteket Frederiksberg huser en dedikeret læsekreds, der mødes hver måned for at læse og diskutere en nyere tysksproget bog i dansk oversættelse. Og de deler deres iagttagelser og pointer med dig.
I denne omgang er det novellesamlingen Aliens. Ti kærlighedshistorier (2016/2020) af den prisvindende ungarsk/tyske forfatter Terézia Mora. Værket er oversat af Dorthe Seifert, som ganske eksklusivt selv er en del af den tyske læsekreds.
I samarbejde med læsekredsen præsenterer vi nu Aliens på balkonen i udlånssalen, ledsaget af kredsens læsepointer og anbefalinger til din videre læsning. Herunder kan du læse mere om både Aliens, Terézia Mora, og oversætter Dorthe Seifert, der fortæller om sine overvejelser og udfordringer i arbejdet med at oversætte bogen.
”Jeg kan ikke se på dig. Du er en alien.Hvadnuhvadnuhvadnu?Du er en alien.For helvede, sagde Tim. For helvede! Nu kan jeg heller ikke se på dig mere. Nu er du ogs’ blevet en alien!Åhforhelvedeforfanden”
- Tim og Sandy er fælles om at være fremmede for hinanden. Terézia Mora: Aliens s. 26
______________________________________________________________
Transportere til dansk – miniinterview med Dorthe Seifert
Biblioteket Frederiksberg møder Mora-oversætter Dorthe Seifert en lun sensommereftermiddag. Med et smil fortæller hun, at hun er opvokset i Tyskland med en dansk mor og en tysk far, og således er født til at være oversætter. Gennem sit oversættelsesarbejde er Seifert kommet helt tæt på Moras bemærkelsesværdige værker.
DS: ”Indenfor novellens afmålte plads kan hun bygge karakterer op, der vil kunne bære en hel roman. Historierne er komplekse og sammensatte og ikke entydige. Og så kan hun skrive realistisk. Der sker nogle sære, uforklarlige ting i alle novellerne, men det foregår på det troværdiges præmisser, og der er ikke noget overnaturligt i dem.”
BF: Hvilke overvejelser har du gjort dig som oversætter af Aliens?
DS: Vi kan jo kigge på titlen. Bogen hedder ”Die Liebe unter Aliens” – altså Kærligheden blandt aliens. Novellerne hænger sammen – det bliver der i hvert fald indikeret med den danske titel, og jeg ville gerne understrege, at den kan læses som et samlet hele. Hvad går igen? Det gør ’aliens’, de udstødte, randfigurerne, der alle sammen viser sig at være de almindelige mennesker. Hvis man går tæt på almindelige mennesker, så kommer de måske til at se mærkværdige og særlige ud?”
Én af novellerne hedder på tysk: ’Verliefen sich im Wald’, altså at fare vild i skoven. Men den tyske titel er også titlen på en klassisk tysk børnesang om Hans og Grete. Som tysksproget vil man ikke kunne læse titlen uden at høre børnesangen i baggrunden. Men hvordan skal man transportere det til dansk? Jeg prøvede at finde nogle danske børnesange, men de er slet ikke ligeså kendte, og så vil læseren jo ikke opfange referencen. Derfor valgte jeg at eksplicitere ”Hans og Grete”.
BF: Hvorfor skal vi oversætte litteratur?
DS: ”Jeg ville være rigtig ked af at være afskåret fra at kunne læse alle de ting, der er skrevet på fremmede sprog. Litteratur er jo en måde, at komme ind i andre menneskers hoved og tanker på. Hvad er det andre mennesker drømmer om? Hvad tænker andre mennesker på? Hvilke forestillinger har de? Det gør man på en hel anden måde i litteratur. Uanset hvor god man er til sprog, så er der mange ting, man ikke forstår eller kan nå.”
______________________________________________________________
- Terézia Mora: Alle dage
- Naja Marie Aidt: Bavian
- Judith Hermann: Sommerhus senere
- James Joyce: Dubliners
- Alice Munro: Livet
- Ingeborg Bachmann: Simultan
______________________________________________________________
Tidligere i tysk læsekreds
- Eva Menasse: Dyr for viderekomne (2019)
- Nora Krug: Heimat - et tysk familiealbum (2019)
- Ingeborg Bachmann: Simultan (1972/2010)
- Ilija Trojanows: Verdenssamleren (2006/2011)
______________________________________________________________