Om dette arrangement

Tid
12:10 - 12:50
Pris
Fri entré
Bibliotek
Sted
Litteraturens Sal
Målgruppe
For voksne
Litteratur

Litterære frokostpauser - Lone Hørslev: 'Svømmende, rygende, grædende'

25.04.24
Velbekomme. Telekinetiske evner og en gennemsigtig bog er blandt det, du kan møde i en ny runde af Litterære frokostpauser.

Vær med, når Litterære frokostpauser byder på højtlæsning, dialog og uformel introduktion til de allerbedste bøger. Rækken af frokoster giver dig smagsprøver, fællesskab og indsigt. Og så går du fra frokostpausen lidt klogere, forundret, inspireret af bøger og i hvert fald mæt af ord.

Denne torsdag spiser vi Lone Hørslevs roman Svømmende, rygende, grædende (2024)

Ingen tilmelding. Det er en åben gruppe, hvor du kan plukke som du vil. Ingen forberedelse.   

Spørgsmål?  Har du spørgsmål, er du velkommen til at skrive til litterat og vært Søren Langager Høgh soho06@frederiksberg.dk

 

 

Torsdag den 29. februar 2024 12:10 - 12:50 

Klaus Rifbjerg: Det sorte hul

Midtvejsbrise. Klaus Rifbjerg skriver i et ubesværet, let, smidigt flow om en veluddannet mand midt på livets bane og styr på alt det, tilværelsen kræver af en moderne mand. Men der er knas med ægteskabet og familien; med sommerhuset og bilen og med at holde testosteronniveauet i vater. I det hele taget er der knas med den større mening, med dét at være en mand der nærmer sig 50. Romanen Det sorte hul er fra 1980 og en mindre fremhævet Rifbjerg-perle på kæden, der er meget, meget lang.

Torsdag den 14. marts 2024 12:10 - 12:50

Peter Adolphsen: Små historier 1, 2, 3

Kortsluttet. Små historier er både titel og genrebetegnelse på Peter Adolphsens tre små bøger med , ja, små historier. Den første er fra 1996 den sidste - foreløbigt sidste - er fra 2020. Så det går langsomt med at mase historierne ned til små terninger af tekst. Til gengæld udtrykker Adolphsens ultrakomprimerede kortform spændstige tankelabyrinter, uhørt potent prosa og udknaldet, svirpende slapstick, når det er sjovest.

Torsdag den 11. april 2024 12:10 - 12:50

Per Højholt: Punkter

Jeg ser lige igennem dig. Punkter (1971) er et kunstobjekt før det er en bog. Nok er der trykt tekst på forbundne sider, men herefter hører ligheden op. Bogens ligedannede aflange linjer er trykt med hvide bogstaver på gennemsigtig plastic, der er monteret som et ringbind. Der er ingen forside, bagside, sidetal, begyndelse, slutning - men til gengæld kan man se virkeligheden durk igennem teksten. Og så - som Per Højholt selv har fremhævet - er det en bog man kan læse i badet. Punkter er en bog, der ikke rigtigt vil lade sig læse, men man kan SE den og PRØVE den! Det har du mulighed for til dagens gennemsigtige Litterære Frokostpause.

Torsdag den 25. april 2024 12:10 - 12:50

Lone Hørslev: Svømmende, rygende, grædende

Hvidvinspimpende. I slutningen af februar udkommer Lone Hørslevs nye roman Svømmende rygende grædende (2024) om - forlyder det - alkohol og slendrian. Vi ser den an og skeler ud i resten af forfatteren, sangskriveren, digterens øvrige forfatterskab - ikke mindst nyklassikeren Lige mig (2007).

Torsdag den 2. maj 2024 12:10 - 12:50

Stephen King: Carrie

Horrorshow. Gysermesteren Stephen King begyndte sit enorme og indflydelsesrige forfatterskab med romanen Carrie (1974), om en high school girl, der får nok af mobning og social eksklusion og går amok med stort A. I horror-klassikeren får vi en vifte af King-trade-marks serveret f.eks. multisynsvinkler, realia-dokumenter og en evne til at dosere informationer og skabe suspense, der er lige dele tillokkende og skrækindjagende.

 

Tidligere i Litterære frokostpauser
Martin Larsen: Kronos' drømme
Charles Dickens: Store forventninger
Catul
H.C. Andersen: Grantræet
Kristian Bang Foss: Manden der bar solen
Shëkufe Heiberg: Nødder
Klaus Lynggaard: Røv og nøgler
Helle Helle: Hafni fortæller
Marlen Haushofer: Væggen
Asta Olivia Nordenhof: Djævlebogen
David Foster Wallace: Dette er vand
Svetlana Aleksijevitj: Bøn for Tjernobyl
Sapho
J.M. Coetzee: Vanære
Anne Carson: Nox
Morten Søndergaard: Ordapotek
Judith Hermann: Alice
Inger Christensen: det