En litterats møde med Feel-Good litteraturen.

Den her artikel skulle egentlig handle om comfort-reads genren. Jeg havde tænkt mig at skrive om bøgerne, der ofte handler om kvinder i krise, flotte mænd og hvide sandstrande. Jeg ville komme ind på forfatterne; kvinder som Jenny Colgan, der sælger bøger med titler som Det Lille Bageri på Strandpromenaden og Den Lille Butik Med De Lykkelige Slutninger, og som har solgt over ni millioner bøger på verdensplan.

Jeg ville også nævne, at svenskerne har kastet sig over genren, og at navne som Caroline Säfstrand og Christoffer Holst også nyder stigende popularitet herhjemme, mens vi stadigvæk har forsvindende få danskere, der bidrager til bunken af fortællinger om små boghandlere og bagerier, og hede kys under sydens sol.  Men alt det droppede jeg igen, da jeg åbnede min første Feel-Good bog. For siden da, har der kun været plads til ét, væsentligt spørgsmål i mit hoved:  

Hvad er god litteratur?

Det er ellers en diskussion, jeg har haft med en del af mennesker – både før og efter jeg startede på Litteraturvidenskab, og før og efter jeg fik job som litteraturformidler på Biblioteket Frederiksberg. Og jeg har altid haft stærke holdninger til emnet.

For mens der var dem på litteraturvidenskab, der delte min begejstring for bøger, man nyder at læse, var der også dem, der elskede at gøre sig til smagsdommere og rynke på næsen af ”dårlig” eller ”nem” litteratur. Og da jeg blev færdig med mit speciale, svor jeg ALDRIG at blive en af dem.

Men her kommer så artiklens første indrømmelse. For gæt, hvad jeg gjorde, da temaet ”Feel Good Litteratur” blev annonceret til et møde. Ja, godt gættet, jeg rynkede på næsen. Og meldte mig alligevel straks til at læse en af bøgerne i samlingen og lave en anbefaling. For Feel-good litteraturen er populær. Og den låner ud som ingen anden genre. Og jeg var nødt til at finde ud af hvorfor.

Og hvis du er i tvivl om, hvilke bøger, jeg taler om, så lad mig beskrive en typisk forside for dig: en kvinde med langt hår og en lys, løs sommerkjole står med ryggen til læseren og ser ud over noget vand. Himlen er blå, solen skinner og husene i baggrunden leder tankerne sydpå – mod strand, sangria og spansk guitarmusik. Temaet er kærlighed, manden er lækker, solbrun og gerne håndværker, og du kan være sikker på, at det nok skal ende lykkeligt.

Så med den indstilling gik jeg i gang med Pia Konstantin Bergs roman Kys din kæreste på rejsen. For det lød både sommerligt – noget med rejser og ferie – og meget romantisk. Undervejs skrev jeg noter, ikke om handlingen, for den var såmænd let nok at holde styr på - FORDI DET SKAL DEN VÆRE, men om mine egne reaktioner på – og tanker om bogen og handlingen.

Tanker om bogen og genren  

Indledningsvist er det meget genkendeligt. Ung kvinde med en uddannelse indenfor kultur, der prøver at finde fast arbejde og har en håbløs flirt kørende med sin chef…  Er det en af mine venner, Pia fortæller om?
…
Som træt førstegangsmor er der bare noget lækkert over at læse om den første, indledende flirt. Også selvom konteksten er et cykelstyrt. Jeg hepper på romancen! Og indtil videre er jeg fuldstændig forelsket i Caroline og Caspers flirt.

Det er som bland-selv slik på en tirsdag; på ingen måder finkultur, men det føles mega luksus. Denne her sukkergris æder det i hvert tilfælde råt, når Casper og Caroline holder online-afstands-corona-filmaften, og Casper driller Caroline. Han har selvfølgelig regnet ud, at hun har filmen, de skal se, på dvd – og forfatteren lader følgende replikudveksling finde sted:

”Fedt. Den tager vi. Jeg kan leje den på Blockbuster, og når nu det er din guilty pleasure-film, så gætter jeg på, at du allerede har den på dvd et sted. Har jeg ret?”  
”Overhovedet ikke” protesterede hun med påtaget forurettelse.  
”Okay, jeg troede ellers lige, at jeg havde gennemskuet dig.”  
”Det har du så ikke. Men altså… Jeg har den på blu-ray.”

Er det corny? Ja

Er det set før? Ja, i virkeligheden – og i de Rom-Coms, som er Carolines (og ALLE kvinders) guilty pleasure.

Men virker det? JA! For satan.
...

Caroline er kommet til at fortælle sin kollega om problemerne med faldstammerne i hendes ejendom i mangel på ting at snakke med ham om. Jeg er fan af at lyve om faldstammer til sin allermest kiksede og belærende (mandlige) kollega. Det er edderbrodereme sjovt at starte ud med at lade hovedpersonen få et rygte som superskider.
...

Og så skete det. En date. Med Casper. Der formår at være charmerende, selvom han kun eksisterer på skrift. Jeg forestiller mig allerede, at han ligner ham den flotte fra Gift Ved Første Blik en lille smule.

Og så grinede jeg højt, da Casper dukker op i Take That t-shirt for at teste musikanmelderens forfængelighed. Det kan godt være, at dette her ikke er Emily Brontë, men det glider ned, det må jeg indrømme.

Vild med sproget

Jeg er vild med deres sprog. Sagde Casper lige, at han ”koksede ret meget over” nogle svære tanker”? Det troede jeg egentlig kun, at det var mig, der sagde. Jeg kan også ret godt lide, at Caroline er så direkte. Respekt for en kvindelig hovedperson, der ikke ryster som et espeløv ved udsigten til kærlighed.

Konklusionen er, at jeg er solgt. En konklusion, der måske nok er overraskende for mig, men måske er knapt så overraskende for alle dem, der allerede er hoppet med på feel-good bølgen.

Denne her genre er fuld af klicheer. Det hele er sovset ind i smeltede skumfiduser. Det er sødt og klistret, men det rammer helt rigtigt.

Da jeg, i min begejstring over at have fundet en helt ny genre at nyde i den kommende sommersol, læste et kort uddrag op for min mindst lige så bog-snobbede historiker-kæreste, kvitterede han med et forarget; ”Fy for helvede, Alma”. Og før i tiden ville det nok have ramt mig på min faglige stolthed.

Giv feel good-litteraturen en chance

Men med min nye erfaring kan jeg kun sige; giv feel-good litteraturen en chance i sommerferien! Giv dig selv lov til at svælge lidt i det sukkersøde og nyd, at det samtidig giver anledning til, at de litterære snobber i din nærmeste omgangskreds måske får sangriaen i den gale hals. Og så vil jeg lige slutte med endnu en af mine noter fra læsningen, som jeg synes opsummerer min pointe ret præcist:

YES Caro (Ja, vi er kommet på kælenavn, hovedpersonen og jeg), sådan. Fortæl Kaare, hvordan du har det. Og gå efter dine drømme. Det er en fed pointe, Pia Konstantin Berg skriver frem her. Man skal ikke gå efter det, der lyder smart og flot, men det, der føles rigtigt. Og det er måske også en pointe i forhold til mit (og måske også dit?) møde med denne her genre. Skid på konventioner, kanon og fine fornemmelser – er det fedt at læse, er det god litteratur.

I juni og juli sætter vi fokus på nye begyndelser og lykkelige slutninger. Det er sommer, solen skinner og du skal have en god bog med på stranden. Feel good litteratur er store følelser, nye begyndelser og lykkelige slutninger. Du ved, at det ender godt. Hele sommeren sørger vi for, at du let kan tage på ferie ind i en verden af venskaber, søde drømme og romancer.

Find bøgerne på bordet "Sæt verden på pause"

 Vi har udvalgt en samling feel good-bøger, som du kan finde på et bord i Litteraturens sal på Hovedbiblioteket. Du finder også nogle af bøgerne nedenfor.

Foredrag: Sæt din verden på pause

Kom og vær med, når vi åbner dørene til en inspirerende dag dedikeret til feel good-romaner. Forkæl dig selv og en, du holder af, med inspirerende forfattersamtaler, bobler og lækker chokolade. Vi lover masser af inspiration til sommerens læsning!
Læs mere om arrangementet og bestil billet på vores hjemmeside.