Om dette arrangement

Tid
12:10 - 12:50
Pris
Fri entré
Bibliotek
Sted
Litteraturens Sal
Målgruppe
For voksne
Litteratur

Litterære frokostpauser - midt på dagen midt i litteraturen

26.10.23
En bog om fanden, en kvinde helt alene i verden, en måneekspedition er på programmet for Litterære frokostpauser

Vær med, når Litterære frokostpauser byder på højtlæsning, dialog og uformel introduktion til de allerbedste bøger. Rækken af sessioner ved middagstid giver dig smagsprøver, højtlæsning og fællesskab. Og så går du fra frokostpausen lidt klogere, forundret, inspireret af bøger og i hvert fald mæt af ord.

Denne torsdag spiser vi Klaus Lynggaards Røv og nøgler til frokost.

Ingen tilmelding. Det er en åben gruppe, hvor du kan plukke som du vil. Ingen forberedelse. 

Spørgsmål?  Har du spørgsmål, er du velkommen til at skrive til litteraturformidler Søren Langager Høgh soho06@frederiksberg.dk   

 

Torsdag d. 14. september kl. 12.10-12.50  

Asta Olivia Nordenhof: Djævlebogen

Hva fanden? 'Djævlebogen' (august 2023) er anden del af Asta Olivia Nordenshofs romanserie om Scandinavian Star og en syg verden styret af mænd og penge. Men det er ikke blevet helt som planlagt.

Torsdag d. 28. september kl. 12.10-12.50  

Marlen Haushofer: Væggen

Hvis Robinson Crusoe var kvinde. Østrigske Malene Haushofer (1920-1970) har skrevet en både klaustrofobisk og frisættende bog om en kvinde helt alene i verden. Det er sci-fi og robinsonade, men det er også øko-feminisme og "dus med dyrene". Die Wand udkom i 1963 og er oversat til dansk i 2021 af Anneli Høier. Vi skal også tale lidt om Betty Nansens opsætning af romanen i foråret 2023

Torsdag d. 12. oktober kl. 12.10-12.50 

Helle Helle: Hafni fortæller

Den skid, der ikke sker. En sætning i en Helle Helle-bog kan rumstere i læseren i årevis. Vi læser fra Helle Helles seneste bog, Hafni fortæller (september 2023) med tilbageblik på et fantastisk forfatterskab og en garvet og måske 12-tals-pige-perfekt sprogkunstner? Talesprog og skrift, humor og tragedie, femina og sproggeni: Helle Helle er er genial genial.

Torsdag d. 26. oktober kl. 12.10-12.50

Klaus Lynggaard: Røv og nøgler

Jeg er ikke kommet for at spille ludo. Rock-journalisten over dem alle, Klaus Lynggaard, var først digter. I 1988 udgav han den storladne, vilde, maskuline digtsamling Røv og nøgler - digte og texter, der har opnået kultstatus i digterkredse. Bogen, der er sat i aggressive, vrede, fed-formaterede bogstaver, handler om at være ung mand og om at råbe højt. Levede man i sidste halvdel af forrige årtusidne vil man også mindes Klaus Lyngaards ungdomsroman Martin og Victoria (1985), som vi også sender en frokosttanke.

Torsdag d. 9. november kl. 12.10-12.50

Shëkufe Heiberg: Nødder

Maler drømmene orange. Do It Yourself er Shëkufe Heibergs kunstneriske rettesnor. Hun har bogstavelig talt bygget bogen Nødder (2022) ene kvinde, for hvem har brug for en redaktør, en grafiker, en layouter, når kvin kan selv? Nødder er et bogobjekt og en fængslende femi-scifi. Vi sætter os tilrette i måneraketten for tager afsted.