Pelle Peter Jencel: "Det var som at åbne døren ind til Narnia!"
Pelle Peter Jencel er kendt som DRs fremmeste formidler af populærmusikalske genrer som hip hop, rap og dubstep - bl.a. i den prisvindende podcastserie Den nye stil.
Men hans første store musikoplevelse fandt sted på barndomsøen Bornholm i starten af årtusindet.
Det kan du høre ham fortælle om i ugens afsnit af bibliotekets musikpodcast Min tone i livet.
En eventyrrejse på niveau med Narnia
Her landede en ny plade i den lokale pladeforretning i Rønne, som Pelle Peter tog bussen fra hjembyen Allinge for at hente.
Pladen, Since I Left You, var med det australske samplekollektiv The Avalanches, og på den fandt Pelle Peter sangen "Extra Kings".
En lysmosaik i tre kapitler, der sendte Pelle Peter ud på en eventyrrejse, der ikke holdt sig tilbage for Narnia-universet.
En rejse, der for Pelle Peter afspejlede livets udvikling med alt hvad det indebærer af storm, kærlighed, idyl og forløsning.
Det kom bl.a. til udtryk i en umulig forelskelse i en pige, der boede langt, langt væk.
Følg Min tone i livet
Du kan høre alle afsnit af Min tone i livet her, ligesom du kan abonnere på podcastserien i din foretrukne podcast-app (søg på "Min tone i livet" eller "Biblioteket Frederiksberg").
Hør hvordan én enkelt sang fik betydning for Leonora Christina Skov, Kasper Holten, Raske Penge, Lucy Love, Brian Holm og Jacob Mielcke - og mange, mange andre.