Filmrefugiet: 15 landes kringelkroge

Af Anonym
21.08.23
Får du tics i venstre øje, når alle taler om blockbusterfilmen, de helt sikkert selv har glemt om tre dage? Velkommen til dit filmrefugium, hvor 15 film fra 15 lande fylder dine øjne med filmkunst (eller bare hamrende gode film).
Streamingtjenesten Filmstriben bugner af kvalitetsfilm. Jeg har tilladt mig at finkæmme tjenesten for film med kant, vid og helt unikke stemninger – på godt og ondt – så du kan læne dig tilbage og opleve algoritmefrie og håndplukkede filmanbefalinger.
 

De 15 kogt helt ned

  • Det er ret skægt, sørgeligt og smalt.
  • Det er også sælsomt, stille og smukt.
  • Det er bestemt skørt, skævt og spitzenklasse!

Regibemærkninger

Se dem i nedenstående landerækkefølge. Eller vær en rebel og pluk i listen. Tryk fx på linket for plotinfo og smagsprøver.
 
Eller lad vær med at trykke på linket for plotinfo og smagsprøver, vær uden kontekst og kom i filmflow uden andres underskov af ord og din egen sneboldrullende desktopresearch. Dette er et forsøg på at skabe et refugium uden for megen støj. 
 

Nå ja, husk lige plaiden

 
 
”Den smalle”
 
2. Sydkorea: Burning
 
”Den sælsomme”
 
3. Tyskland: Min far Toni Erdmann
 
”Den skøre”
 
4. Island: Under træet
 
”Den skæve”
 
5. Colombia: Memoria
 
”Den stille”
 
6. Danmark: Dreaming Murakami
 
”Den sælsomme”
 
7. Grækenland: Apples
 
”Den smukke”
 
8. USA: The Savages
 
”Spitzenklasse”
 
9. Bosnien: Quo vadis, Aida?
 
”Den sørgelige”
 
10. Japan: Drive my car
 
”Den stille”
 
11. Rusland: Loveless
 
”Den sørgelige”
 
 
”Den smukke”
 
13. Norge: Oslo, 31. august
 
”Spitzenklasse”
 
14. Storbritannien: Sorry we missed you
 
”Den sørgelige”
 
15. Spanien: Den perfekte chef
 
”Den skægge”
                     

Murakami. Murakami. Murakami. Og lidt William Faulkner og Anton Tjekhov

Klip så til spoileralert: Lad mig give dig et stænk af kontekst med forbindelser, og så skal jeg nok være stille i vores filmrefugium.
 
Der er – tilgiv mig – hele tre forbindelser til den japanske stjerneforfatter Haruki Murakami i filmoversigten ovenfor:
 
  1. Den første Murakami-forbindelse er #2: Filmen Burning er baseret på en novelle af Murakami, som findes i novellesamlingen The elephant vanishes. Og Murakami selv har fundet guld i den amerikanske forfatter William Faulkners novelle ”Barn Burning”.
  2. Den anden – og ret eksplicitte – forbindelse er #6: I dokumentarfilmen Dreaming Murakami følger vi Mette Holm, som er Murakamis danske oversætter, og som lige har beriget os med en spritny oversættelse, nemlig Slowboat til Kina.
  3. Den sidste forbindelse er #10: Filmen Drive my car udspringer af Murakamis novellesamling Mænd uden kvinder. Og så har vi Anton Tjekhovs klassiske skuespil, Onkel Vanja, som endnu et intertekstuelt lag.
Inden det stikker helt af med ordproduktionen, er mit budskab i virkeligheden, at filmene og novellerne er en god indgang til Murakamis righoldige forfatterskab.
 

Rulleteksterne 

 
Anbefalet og skrevet af Amir, litteraturformidler.