Krimier fra hele verden: Afrika

Besøg kontinentet med en række fængende krimier.

Nordafrika

Lad os starte med regionen nord for Saharaørkenen.

Kit Sorel, som normalt bor i sin campingvogn i Nærum, rejser sammen med vennen Harry på sporet af en terrorist i Marokko i Drengen fra Agadir.

Tredje bogen i serien om psykologen Anna Pavesi fører læseren til Tunesien: Titanics orkester er en ikke blodig krimi, som sætter fokus på det psykologiske.

Egypten - rettere Nilen - er gerningsstedet for en af de store klassikere inden for krimigenren, netop Agatha Christies Døden på Nilen: har du ikke læst den, kan du glæde dig til en atmosfærefyldt gammeldags krimi, hvor Hercule Poirot står for opklaringen.

Også i Egypten, denne gang i Kongernes Dal, kan du komme til ved at læse en krimi, der har lidt ”Indiana Jones”-stemning med bl.a. en myrdet arkæolog og en ældgammel sag, der har noget at gøre med hinanden.

Bogen vil glæde alle, der er til krimier med spænding.

Humoristiske og barske krimier

Drager man sydpå, er der også gode bøger at høste.

Krimier kan også være humorbetonede, og det lykkes for Oyinkan Braithwaite: Min søster er seriermorder er nemlig en krimi, man ikke bliver ked af.

Historien er nem: To søstre, hvoraf den en er lidt kedelig og den anden har den vane at slå sine kærester ihjel, ikke mindst … hvad sker der så, når begge vil have den samme mand?

”Hun dræbte ham i første stød, et stik der gik lige i hjertet. Men så stak hun ham to gange mere for at være på den sikre side.” - Oyinkan Braithwaite: Min søster er seriermorder

I en lignende tone kan man roligt kaste sig over Alexander McCall Smiths serie Damernes detektivbureau, som foregår i Gaborone i Botswana: Mme Ramotswe opklarer kriminelle sager på sin egne måde. 13 bind er oversat til dansk.

Gør dig klar til nogle hyggelige læsestunder med Roibos te til. Tæt på Botswana, det store Angola er også baggrund for en krimi med humor i: Jaime Bunda - hemmelig agent viser landets hverdag i starten af dette århundrede.

Nu tager vi tilbage til Afrikas hjerte og Congo-floden til nogle mørkere historier. Den store norske krimiforfatter Jo Nesbø sender Harry Hole til Congo i seriens ottende del.

I ”Panserhjerte” er en seriemorder på fri fod, og jagten foregår både i Norge og i Congo.

Fransk Jean-Christophe Grangé skriver om den parisiske efterforsker Erwan Morvan, som beslutter sig for at opklare en 40 år gammel cold case i Congo. Rekviem for Congo er bestemt ikke en krimi for sarte sjæle!

”Lad være med at gå derind”. Loïc skubbede sin bror til side. (…) På den hvide væg havde morderen med Gaëlles blod skrevet: KUN TO TILBAGE”  - Jean-Christophe Grangé, Rekviem for Congo

Mordet går til Sydafrika

Kontinentets sydligste land, nemlig Sydafrika, er hjem for flere gode krimiforfattere.

Louis Klostergaard står bag serien om privatdetektiven Pieter Martins, hvis liv og arbejde afspejler samfundets splittelser og udfordringer.

Er du til klassiske krimier, skal denne stå på din liste!

Deon Meyer fører sin læser til især Cape Town i serien om Benny Griesel.

Bøgerne behøver ikke at læses i rækkefølge, og serien egner sig til dig, der vil læse en politisk krimi.

Svensk Henning Mankel har skrevet en krimi om tiden efter apartheid: et mordforsøg på Nelson Mandela trækker tråd hele vejen op til Ystad, og kriminalkommissær Wallander er på sagen.

God tur, og god læselyst!

Materialer