
Vi guider til seje kvinder i rock
På listen finder du fede numre med kvindelige rockkunstnere - enten solister eller som markante medlemmer af bands.
Du vil både kunne finde kendte navne som Hole, PJ Harvey og Halestorm, og mere ukendte navne som Death Vally Girls, Screaming Females og Babes in Toyland.
På listen optræder desuden en række spændende danske acts som Nelson Can, Baby in Vain, Velvet Volume og The Courettes.
Der har i mange år været en underrepræsentation af kvinder i rockverdenen (og musik generelt), og der har været meget debat om, hvordan der sikres en mere ligelig kønsfordeling bl.a. på livescenerne. Det har fx ført til, at koncertstedet Forbrændingen i Albertslund har valgt kun at booke kvinder i 2019.
Og som playlisten "Seje kvinder i rock" antyder, er der faktisk umiddelbart mange fede navne at tage af indenfor fx rockmusikken. Vi guider her til et lille udvalg af dem.
Hør "Seje kvinder i rock" på Spotify.
Læs mere om bibliotekets rockcommunity This Rocks!.