To nye inspiratorieborde på Medborgcentret Nordens Plads

Læseinspiration på Medborgercentret Nordens Plads

03.11.21
På dit lokalbibliotek Nordens Plads kan du netop nu finde to inspiratorieborde fyldt med bøger til dig.

I starten af oktober måned indviede Medborgercenteret Nordens Plads et nyt læse-tiltag: To runde borde, bugnende fyldt med bøger, der er nøje udvalgt til dig.

Bøgerne på de to borde er inddelt efter hvert sit samlingspunkt. Det er bibliotekets litteraturformidlere, der har stået for kurateringen og udvælgelsen, men tilblivelsen har været nøje afstemt med præferencer, interesser og ønsker fra de borgere, der er flittige gæster til medborgercenterets forskellige arrangementer.

___________________________________________________________________________

"Hun er vokset op med bananer, appelsiner, ananas, grape og vindruer, nå, men så er det bare ærgerligt, de ikke vokser her. Skulle hun nøjes med pærer og æbler! Helt ærligt. Og selv i højsæsonen for pærer vælger hun ofte de franske, fordi der ikke er nogen danske økologiske i Brugsen."

- Mette bor på Østerbro, hendes hjem er trygt og alt hvad hun skal bruge kan hun række ud efter. Men det gør langtfra tilværelsen ligetil. Kirsten Hamann: Fra Smørhullet (2004), side 178. Du finder "Fra smørhullet" på bordet "Er du hjemme?" 
___________________________________________________________________________

 

Alder og hjem

De to bogsamlinger består af bøger, der beskriver, udfolder og handler om hhv. alder og hjem. Alder i betydningen barn, ung, voksen, midaldrende, moden, gammel, og hjem i betydningen tilhørssted, fristed, tilhørsforhold, oprindelse, ude/hjemme. Udforsk! Opdag! Find!

- Et inspiratoriebord fyldt med bøger til dig

 

- På Nordens Plads finder du en samling af bøger, der alle handler om alder.

___________________________________________________________________________

To inspiratorieborde på Danasvej

Alle aldre
Vi lever i tiden og er fælles om at have en alder. Alderen kan tynge og den kan være en indikator for stor erfaring. Alderen kan virke helt fraværende og blot et vilkårligt tal. "Alle aldre" sætter en ramme omkring bøger (fiktion, non-fiktion, børnebøger), der allesammen udgør vigtige udsagn om alderens væsen.

- Lån en bog fra "Alle aldre" fordi du har en alder lige nu, havde en anden engang og får en tredje ude i fremtiden.

Er du hjemme?
Hjemme er der, hvor hjertet er. På bordet "Er du hjemme?" finder du den bedste litteratur, der beskriver dét at være hjemme, føle sig hjemme, høre til, være ude og så vende hjem. Og hjemme, det er jo alligevel ikke altid der, hvor hjertet er.

- Lån en bog fra "Er du hjemme?", hvis du nogen gange føler dig lidt på udebane.

Se også oversigt over inspiratoriebordene på filialerne på Godthåbsvej og Danasvej her: fkb.dk/inspiratorier

Tags