Biblioteket anbefaler "Hør lyset lande på musvit”

Årene og årstiderne fremstår som gentagelser med fornyelser, og forfatteren skriver med fin ømhed om det familiære ved sneen, solen, løvfaldet og trækfuglene. I bogen møder vi kun få mennesker: de nærmeste – faren, moderen, kæresten og en veninde. Der opnås en stor nærhed over for dem, jeg'et omgås, takket være forfatterens evne til at skrive fra sit eget synspunkt, hvilket gør det nemt at føle stor sympati for disse personer. Bogen er også beboet af utallige fugle, blomster og træer, hvilket ikke føles fagligt, men snarere poetisk og levende.

Bogen er opdelt i flere afsnit uden titler, markeret med moderens papirklip. Afsnittene indeholder korte tekster, sommetider noget, der kunne kaldes en aforisme: "Fuglene glider hen over himlen, og de åbner et rum at kravle ind i." Høgsbro belyser med et nuanceret, detaljeret og smukt sprog de mange detaljer, der forbinder hende til sine nære mennesker, ofte gennem træer eller fugle: "Jeg savner mor og baba, når jeg ser, hvordan lyset kan være lilla på toppen af en hængebirk."

 

Med nøje udvalgte ord beskriver Hannah Kazmi Høgsbro sine nærmestes udfordringer, som ofte kan relateres til kroppen: moderens hjernerystelse, kærestens farveblindhed, faderens oplevelser af hverdagsracisme, jeg'ets abort. Disse emner flettes ind i lyrikken som om de var strikket sammen med bemærkninger om den omgivende natur: fugle i haven, på altanen, fugle der slås, blomster og træer i deres pragt eller dækket til med sne.

"For mig er 'Hør lyset lande på musvit' også i en vis grad en fin bog om det, vi arver fra vores forældre (og alle andre før dem), med vilje eller ej: 'Men det, man giver videre, er man ikke altid herre over, og det arvede jeg: kroppens farver.'"

Den vemodige tone passer godt til en regnvejrsdag, og du vil måske føle, som om du har læst en roman; så selv hvis du ikke normalt læser lyrik eller digte, kan du sagtens give denne bog en chance.

Hvis Onkel Danny i sin tid "stinkende meget af hverdagen", præsenterer vi her et helt andet bud på sagen, og begge er værd at fordybe sig i! Jeg kom også til at tænke på nogle af Josefine Klougarts romaner med deres mange beskrivelser af både naturen og de nærmeste, som for eksempel i "En af os sover".

Det kan også være, at du, ligesom jeg, skal til at slå nogle af fuglene og planterne op; dem kan du også låne på biblioteket.

Lad os håbe på en ny bog fra Hannah Kazmi Høgsbro – jeg vil uden tvivl glæde mig til at læse mere fra hendes hånd!

God fornøjelse!
Benoit, Litteraturformidler på Biblioteket Frederiksberg