Biblioteksintroduktion (0. - 6. klasse)

Børnebiblioteket tilbyder inspirerende biblioteksintroduktioner for 0. – 6. klasse

 

0. - 1. klasse: Et sjovt og hyggeligt besøg på biblioteket

Børnene får en introduktion til biblioteket og dets mange tilbud.
Vi præsenterer de lette læsebøger og slutter af med en særlig rundvisning i hemmelige dele af biblioteket, hvor gæster normalt ikke må komme.
Varighed ca. 40 minutter.

2. - 4. klasse: Fang bibliobitterne!

Bibliobitterne introducerer biblioteket på en engagerende og legende måde.
Et rumskib er styrtet ned på biblioteket, og børnene sendes på en interaktiv mission for at finde bibliobitterne blandt bøger i forskellige genrer. Børnene skal løse udfordringer for at få bibliobitterne med tilbage til rumskibet. De må tænke kreativt og benytte alt det, som biblioteket og bibliotekets bøger rummer.
Varighed ca. 60 minutter.

5. - 6. klasse: Inspiration til frilæsning og litteratursøgning

Vi går i dybden med forskellen på skøn- og faglitteratur, samt hvordan man bruger bibliotekets hjemmeside til at søge efter litteratur. Børnene bliver introduceret til børnebibliotekets forskellige skønlitterære genrer og digitale tilbud. Børnene får inspiration til frilæsningen med præsentation af de nyeste bøger. Vi slutter af med quiz, der tester børnenes evne til at finde litteratur på egen hånd.
Varighed ca. 60 minutter.
 

Praktisk information                     
  • Målgruppe: 0. til 6. klasse

  • Antal deltagere: 1 skoleklasse

  • Varighed: 40 - 60 minutter

  • Sted: Østsalen, Hovedbiblioteket, Falkoner Allé 3. 2000 Frederiksberg

  • Vigtigt: Bemærk at hver elev bør være oprettet som låner inden besøget. Det gøres via forældres eller værges NemID/MitID. Barnet oprettes her


Se datoer og book her