Lille Frøken Pingelpot - Workshop (0. - 2. klasse)
Workshoppen tager udgangspunkt i bogen ”Lille Frøken Pingelpot” af Marianne Iben Hansen og Charlotte Pardi. Pingelpot er en rørende fortælling om ikke at være som de andre og dog alligevel finde sin plads i mødet med dem, som forstår, accepterer og er ligesindede.
I workshoppen skal børnene spille en del af handlingen selv, og reflektere over følelsen af, at være anderledes og hvordan de kan ændre situationen for Lille Frøken Pingelpot.
Læringsperspektiv:
- At finde noget, der er anderledes blandt alt det normale og opdage værdien i det
- At rime og smage på ord og lyde
- At skabe indlevelse gennem leg og rollespil
- At forstå gruppedynamikker, og hvordan man kan ændre dem gennem refleksion og rollespil
Praktisk information |
Spørgsmål kan sendes til børnekulturformidler, Ekin Samer, eksa01@frederiksberg.dk |